På stadion i Randers skal fodboldspillerne i fremtiden formentlig spille på en såkaldt hybridbane.

Randers FC er således i gang med at undersøge mulighederne, for at etablere en hybridbane i stedet for en græsbane, når den nuværende bane skal renoveres om 2-5 år.

Det fremgår af de ønsker som Randers FC og Randers Freja har til fremtidige forbedringer af træningsbaner og stadion.

Blandt ønskerne er også forbedrede forhold på superligaholdets træningsbane, en kunstgræsbane på bane 2 og etablering af en såkaldt Goal Station, som er en særlig teknisk træningsbane.