Mental sundhed er i fokus på den årlige Sindets Dag, som afvikles i Randers kommune i dag.

I år slår Psykiatriens Hus dørene op og inviterer byens borgere indenfor for at opleve husets tilbud på Sindets Dag.

– Formålet er at skabe opmærksomhed og forståelse for mental sundhed og psykisk sårbarhed, fortæller leder af Center for Psykiatri og Socialt Udsatte i Randers Kommune, Tine Horn.

Sindets Dag er den danske version af den internationale World Mental Health Day, som afholdes over hele verden her i oktober.