I Borup holder det ukrainske serie-4-hold Lastivka-Randers til. Men mens mange andre kan se frem mod en snarlig sæsonstart, så bliver der formentligt ikke noget som helst fodbold for klubbens spillere i denne sæson.

ANDERS MICHAELSEN

Der er ikke mange uger til, at kommunen giver fodboldklubberne lov til at komme ud på græs igen. Typisk begynder fodboldsæsonen efter et længere vinterhi i begyndelsen af april. Men mens sæsonstart er lige rundt om hjørnet for mange, så er der også andre, hvor fodbold ikke kunne være længere væk.

For det ukrainske fodboldhold Lastivka-Randers, der har hjemmebane på Nr. Borup Stadion, regner man med at aflyse al fodbold.

»Vi stopper den her sæson. Vi er meget demotiveret på grund af situationen i Ukraine, og så kan man ikke spille fodbold,« siger Vasyl Gedz, der er klubformand i Lastivka-Randers. Her har man allerede aflyst alle planlagt træningskampe.

»Alle vores spillere har meget travlt lige nu, og de tænker enten på, hvordan de kan få deres familie herop, eller hvordan de kan hjælpe det ukrainske folk. Så der ingen, der på nogen måde har lyst til at spille fodbold nu.«

Holdet startede i 2016 og blev officielt registreret i 2017. Her er det ellers stort set kun gået op og frem for ukrainske hold, der startede som et syvmandshold, inden man gik over til ellevemandsfodbold. Klubben begyndte i serie 6 og kom på kort tid op i serie 3, hvor holdet nu er at finde i serie 4.

»Om vi kan springe den her sæson over og blive i serie 4, det ved jeg ikke endnu, men jeg skal snakke med DBU i næste uge,« siger Vasyl Gedz.

»Vi stopper den her sæson. Vi er meget demotiveret på grund af situationen i Ukraine, og så kan man ikke spille fodbold,« siger Vasyl Gedz, der er klubformand i Lastivka-Randers. Foto: Lastivka-Randers

Randrusiansk førstehjælp

Holdet består af spillere fra Randers-området, men også Grenaa, Aarhus og Nordjylland. Ifølge Vasyl Gedz arbejder 95 procent af spillerne indenfor landbruget eller svineproduktion og de fleste af spillerne har været i Danmark i mange år og har fået permanent opholdstilladelse.

Alle spillerne fra Lastivka-Randers er også hjemme i Danmark nu, men herfra bliver de fleste vågne timer brugt på at hjælpe til med situationen i Ukraine.

»Vi har et lager i Randers, hvor vi samler ting og sender videre til Ukraine. Rigtigt mange af vores spillere kommer og hjælper,« fortæller Vasyl Gedz.

Vi er meget, meget glade og taknemmelige for, hvordan Danmark og danskerne hjælper til. De støtter økonomisk, de giver mad og de gør en masse andre ting. Det gør os rigtig glade, at Danmark står sammen med Ukraine i den her tid.

Vasyl Gedz, fodboldformand i Lastivka-Randers.

Det er alt fra varmt tøj og mad til førstehjælpskasser og medicin, man samler sammen.

»I går sendte vi en fyldt lastbil fra Randers til Ukraine,« siger fodboldformanden, der også selv hjælper med koordineringen af at finde steder, hvor ukrainske flygtninge kan rejse hen og bo.

Her samarbejder man med et større netværk af ukrainere, der også har folk ved den polsk-ukrainske grænse, som hjælper ukrainere, der er rejst ud af landet videre – eksempelvis med transport til Danmark.

Taknemmelighed og vrede

Fodboldformanden Vasyl Gedz har selv både kone og sin søn i Danmark, ligesom hans to søstre enten bor i Danmark eller Tyskland. På den måde er han »heldig«, som han selv formulerer det. Alligevel påvirker situationen i hjemlandet ham.

»Jeg har haft rigtig travlt de sidste fem dage med at koordinere en masse ting. Men jeg er selvfølgelig meget sur over den her situation og sur på Rusland. At de bare går ind i et andet land og laver en masse frygtelig ting er uacceptabelt,« siger Vasyl Gedz.

Men ligesom der er rigeligt at være rasende, trist og frustreret over, så ser han også lys i en svær situation.

»Vi er meget, meget glade og taknemmelige for, hvordan Danmark og danskerne hjælper til. De støtter økonomisk, de giver mad og de gør en masse andre ting. Det gør os rigtig glade, at Danmark står sammen med Ukraine i den her tid.«

»Jeg håber, krigen stopper snart, men der er også en masse mennesker, der siger, at det kan tage måneder og år,« siger Vasyl Gedz.

Hvad tror du selv?

»To-tre måneder – men det er bare min mening,« siger Vasyl Gedz.

Og måske er det ikke bare en mening for formanden, men også et håb. Hvor lang tid krigen i Ukraine kommer til at vare, er der ingen, der ved. Usikkerheden er stor, men håbet er lysegrønt, som man siger.

Og hvis alt går vel for Vasyl Gedz og Lastivka-Randers, så kan det være udsigten for det ukrainske fodboldhold engang igen kan få netop den farve – nemlig på et par boldbaner i Borup. Men indtil videre er de baner langt væk.