Idrætsundersøgelse peger på, at en del der ikke dyrker motion ville begynde, hvis der var offentlige rum der indbyder til det. En pulje på 16 millioner kroner til det eksisterende idrætsliv og de eksisterende foreninger er ikke et udtryk for, at der ikke lægges planer for at få andre til at dyrke motion, understreges det af Randers Kommune.
KIAN JOHANSEN
Vi har spurgt borgmester Torben Hansen (S), og formanden for Sundhed-, idræts- og kulturudvalget, Louise Høeg (V), om de kunne give et par svar på de nedenstående spørgsmål. De har skyndt sig at sende spørgsmålene videre til Randers Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. De er så til sidst endt hos Randers Kommunes kommunikationschef, Karen Balling Radmer.
Hun har sendt følgende svar via e-mail til Din Avis.
Ifølge undersøgelsen er vandreture den mest populære aktivitet for halvdelen af de 40-59-årige inaktive. Og de inaktive peger fortrinsvis på, at de vil begynde at blive aktive ved at dyrke motion i naturen, på offentlige steder såsom byparker, pladser og i haven.
»Det er vi helt klar over, og selvom undersøgelsen er af nyere art, så har vi haft en fornemmelse af, at netop vandreture kan noget for rigtig mange på tværs af ens niveau for at bevæge sig. Igennem cirka 8 år har Randers Kommune udviklet og til stadighed lagt nye ruter på et digital naturkort. Kortet – et googlekort- skaber overblik over en række vandreture af forskellig længde og med beskrivelse af, hvad man kan se undervejs på ruten. Interessen for at bruge kortet er støt stigende – her har corona-perioden ganske givet også spillet ind. For det meste har jo været lukket hen over næsten to år, men vores dejlige natur var – og er – åben.«
Hun tilføjer:
»Løbende hen over årene har kommunen via sine sociale medier og på hjemmesiden samt i både Din Avis og i Randers Amtsavis beskrevet ruterne som inspiration til at gå en tur. Og det arbejde fortsætter.«
»Samtidig gør vi allerede en masse for at inspirere flere til at blive aktive gennem Bevæg dig for livet – det er netop hele pointen med Bevæg dig for livet. Der er både inspiration til aktiviteter og bevægelse, nem adgang til foreninger, der står klar til at gribe et nyt medlem der skal inspireres til at komme i gang, stående invitationer til at melde sig til gå-grupper, og man kan få tips og inspiration til at komme i gang med at bevæge sig – også i haven. Man kan faktisk også ringe til en motionstelefon og få inspiration og hjælp til hvilken aktivitet, der passer til en. Så på den måde gør vi allerede en større indsats for, at man netop skal bevæge sig for livet. Og derfor er Randers Kommune også netop visionskommune i samarbejdet med DGI/DIF om at bevæge sig,« lyder det.
»Vi gør også en del for at indrette byrum, som inspirerer til bevægelse – fx Tronholmparken med mulighed for at bevæge sig i et parkour-område på sit eget niveau, ligesom byens parker jo altid giver mulighed for at bevæge sig.«
I forvaltningen er man også gået i gang med at se på forslag til byindretning og sikre, at byen bliver indrettet, så der er bedre muligheder for at bevæge sig.
Hvorfor penge til allerede etableret idræt?
Hvorfor afsætter byrådet 16,4 mio. kr. til faciliteter på fritidsområdet i Randers Kommune henvendt til foreninger og haller?
»Det gør byrådet fordi vi også mener, at det er væsentligt at vi har gode faciliteter for idrætsudøverne – og dermed også for de udøvere, der måske startede som inaktive, kom i gang, og fik blod på tanden, og så gør vi det, fordi der jo også er mange aktive udøvere. Man skal også huske, at rigtig mange børn går til idræt og skal have ordentlige faciliteter – præcis ligesom senior-badmintonspilleren, håndboldspillerne osv osv. Så selvom vi har nogle, der endnu ikke er aktive, så skal vi også værne om og skabe gode faciliteter til det stærke forenings- og idrætsliv, der allerede er her.«
I hvor høj grad tænkes den inaktive målgruppes behov ind i kommunens idrætspolitik?
Kun 58 procent af de adspurgte i undersøgelsen dyrker normalt idræt eller motion. Så det er godt halvdelen af Randers borgere, vi taler om her.
»Randers Kommunes Fritids og Idrætspolitik sætter fokus på at skabe gode rammer for fritidslivet. Her indgår både foreninger, faciliteter, selvorganiserede grupper, borgerhuse m.m. Vi har dermed en helhedsorienteret tilgang og dermed sikres gode vilkår for både aktive og inaktive borgere i Randers Kommune.«
Er der tiltag på vej i byens fysiske rum, der tager højde for de inaktives ønsker?
»Byrumsmøblerne på Rådhustorvet og Erik Menveds Plads/Houmeden er udformet så de ud over at kunne fungere som siddemøbler også inviterer til leg og bevægelse. På Slotspladsen udvikles arealerne omkring den eksisterende legeplads, således hele pladsen aktiveres. Man kan både finde et fredeligt hjørne eller bruge pladsen og møblerne til leg,« skriver Karen Balling Radmer.
Samtlige byfornyelsesprojekter i landdistrikterne har fokus på at skabe grønne lommer, arealer til rekreative formål, binde områder, byer og natur sammen med stier samt skabe mødesteder til lokale aktiviteter.
»Ved byer tæt ved vandet er der fokus på at skabe sammenhænge, så vandet kan anvendes aktivt og rekreativt fx i Albæk hvor der opføres et aktivitetshus til gavn for alle i byen, nærområdet og besøgende. Planerne på Justesens Plæne og for Flodbyen i øvrigt skal indbyde til aktiviteter ved vandet. Områderne skal bindes sammen så sammenhængende gåruter bliver en mulighed.«
Hun nvævner som eksempel, at i Albæk anlægges der stier og ruter på boldbanearealerne omkring klyngehuset, de indgår i områdefornyelsen. Selve Klyngehuset er et mødested med plads til forskellige aktiviteter – stille og vilde- friluftsliv, bevægelse, krea, håndværk mv.
»Stiforbindelser og rekreative ruter indgår i områdefornyelse i Øster Bjerregrav/Over Fussing, både bynære forbindelser og ruter i det åbne land. Og dertil kommer, at der bliver lavet en opgradering af legepladsen på skolen med fokus på dreng-pige aktivitet og med plads til både det stille og vilde barn. Der anlægges også et unge-spot, som er et multimøbel med scene og et siddemøbel i flere niveauer i forlængelse af aktivitetsparken.«
I områdefornyelsen i Gjerlev anlægges der stiforbindelser i forbindelse med en kommunal skovrejsning, arealer til sociale mødesteder og opholdsmuligheder. Pladsen til stillesiddende aktiviteter, socialt samvær og ophold er indarbejdet som en integreret del af planen for området, der også indeholder bevægelse, parkour og vild leg.
Hvor er de inaktive?
Har man spurgt de inaktive?
»Randers Kommune arbejder med afsæt i bl.a. benchmark undersøgelse og andet forskning på området. På den måde lærer vi indirekte borgernes behov og ønsker at kende, ligesom vi bliver klogere på hvilke nye tendenser der er i idrætsbilledet – for tiden er det naturligvis vandreture men også padel og aktiviteter på vandet er i rivende udvikling.«
