Hør fortællingen om et 1800-tals-drama fra Veggerslev og et spændende historisk detektivarbejde, når Leif Septrup holder foredraget ‘Qwindeliv i 1800-tallets Danmark’ i Historisk Samfund.

På Veggerslev kirkegård mellem Bønnerup Strand og Grenaa, lige nord for koret, er der et familiegravsted med et par gravsten.

På den ene står: ”Gaardejer Søren Mols Familiebegravelse”. Denne Søren Mols er central for foredragets fortælling. Søren selv havde ganske vist intet med mordet at gøre, men det var på den gård, som han i øvrigt selv fik fæstebrev på, at det hele skete. Sørens fæstegård lå på et areal mellem Veggerslev Kirkegård og Veggerslev Præstegård. Selv var Søren Mols derimod en form for ”biprodukt” af de dramatiske hændelser fra Veggerslev i 1831.

Uægte født søn

Fortællingen begynder med en konfirmation i Veggerslev Kirke den første søndag efter påske i 1857. Blandt de 13 konfirmander var den 14-årige Søren Lorentzen. Han havde ophold hos gårdmand Søren Sørensen Mols i Veggerslev, men han er opført som født 22. juli 1842 i Viborg tugthus.

Om Sørens forældre står skrevet: ”Uægte født søn af qwindefange Ane Dorthe Sørensdatter og udlagt som barnefader, fangen Christopher Andreas Lorentzen i Viborg Tugthus”.

Leif Septrups foredrag handler om: Hvad var årsag til Søren Lorentzens fødsel i Viborg Tugthus? Hvem var forældrene? Hvorfor opholder han sig af alle steder netop i Veggerslev? Hvordan går det senere for Søren Lorentzen og hans forældre?

Svarene på disse spørgsmål skal søges i Søren Lorentzens fødsel 22. juli 1842 i Viborg Tugthus, og Søren blev døbt i tugthusets kirke 21. august samme år. Kirkebogen fortæller, at Sørens far er fange no 232, Christopher Andreas Lorentzen, og Sørens mor er fange no 35, af Weggerslev Sogn, Randers Amt. Faddere ved dåben var: Fangerne no 3 Mette Nielsdatter, no 36 Ane Mette Maier, no 234 Niels Jensen, no 308 Christian Bredu og no 364 Peder Madsen Broe. De to første var livstidsfanger, de øvrige havde straffe på tre til fem år, og alle var de indsat for tyveri.

Dødsdom for barnedrab

Sørens mor Ane Dorthea Sørensdatter var ved Sørens fødsel 40 år gammel, og hendes forældre var Søren Rasmussen Mols og Gjertrud Sørensdatter i Veggerslev. I tugthusets arkiver kan man se, at hun oprindelig har fået en dødsdom ved Højesteret i 1832 for barnedrab. Men dødsdommen var omstødt til livsvarigt tugthus. Ane Dorthea beskrives som 157 centimeter høj, blå øjne, mørkt hår og øjenbryn, fyldigt ansigt, middelhøj pande, braknæse, middel overlæbe, lille mund og hage, stærke lemmer, ret små hænder og små negle. Hun var iført stribet kjole, forklæde, halstørklæde, sorte strømper og træsko.

Den udlagte barnefader til Søren Lorentzen var en 26-årig Christoffer Andreas Lorentzen, som var lærersøn fra Vejle-området. Han havde en ”karriere” som skindhandler med blandt andet stjålne katteskind samt lidt dokumentfalskneri. Han var en kraftig ung mand på 166 centimeter med blå øjne, lyst hår, høj flad pande, lille mund og hage, et ar på venstre pegefinger og han manglede en fortand. Han afsonede fra 1839 fem år i Viborg Tugthus.

Sørens mor var altså indsat i Viborg Tugthus den 14. marts 1832 til afsoning på livstid for barnedrab. Samtidig med Sørens mor var hendes søster, Mette Sørensdatter fra Veggerslev, også indsat i Viborg Tugthus med en livstidsdom over fødsel i dølgsmål.

Her begyndte detektivarbejdet med at finde forklaring på de to søstres livstidsdomme for fødsel i dølgsmål. Resten af fortællingen om dette 1800-tals-drama fra Veggerslev og et spændende historisk detektivarbejde fortæller Leif Septrup i Helligåndshuset tirsdag 19. april.

gs