Efter flere måneders tvangslukning må slagter Knud Schou nu igen producere og sælge varer.

KIAN JOHANSEN

Hygiejnen var så dårlig, at Fødevarestyrelsen skred ind med en øjeblikkelig tvangslukning af slagter Knud Schous gårdbutik Bakkjærsminde ved Laurbjerg efter et kontrolbesøg 9. december 2021.

Snavs, indtørrede madrester og skimmel: Fødevarestyrelsen har lukket slagter

Slagter svarer på sur smiley og tvangslukning efter kontrolbesøg: Vi havde lukket

Slagteren forklarede, at han allerede inden kontrolbesøget havde lukket butikken midlertidigt. Det viste sig dog at være usandt, idet Fødevarestyrelsen ved et kontrolbesøg 5. januar 2022 konstaterede, at han ved flere lejligheder havde produceret og solgt fødevarer under tvangslukningen.

Slagter ignorerer Fødevarestyrelsen: Får ny sur smiley og bøde på 10.000 kroner

Et nyt kontrolbesøg 28. februar 2022 afslørede, at der fortsat var massive problemer med urengjorte produktionsmaskiner med videre og resulterede i en mellemfornøjet smiley og opretholdelse af produktions- og salgsforbuddet.

Udsnit af den seneste kontrolrapport, som resulterede i en glad smiley til slagter Knud Schou. Foto fra findsmiley.dk

Efter de tre negative smileyer på kort tid kom Fødevarestyrelsen igen på besøg 7. april 2022, og denne gang var der sket noget. Rengøringen af butikkens lokaler og udstyr og håndtering af fødevarer var bragt i orden, så den tilsynsførende havde ikke noget at udsætte på hygiejnen og kvitterede med en glad smiley.

Det betyder altså, at Gårdbutikken Bakkjærsminde ikke længere har forbud mod at producere og sælge varer.