Politiet​ fik mandag morgen en anmeldelse om en efterladt bil, der var forulykket på en mark tæt på Lundbergvej i det sydlige Randers.

Der var ingen personer i bilen, men politiet fik fat i den 18-årige mand, der havde ført bilen. Han forklarede, at han havde mistet kontrollen over bilen, da et rådyr var løbet ud foran ham.

Han havde slået sig, og havde fået sin far til at hente sig og køre forbi skadestuen for at blive tjekket. Han var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade, lyder det i Østjyllands politirapport.