Mette Pabst fra Pabst Interiør forsøger at råbe kunder og politikere op. Hun opfordrer os til at besøge midtbyen lidt mere i denne tid. Og være opmærksom på de borgere, der har brug for hjælp.

KIAN JOHANSEN

Mette Pabst, der i et års tid har drevet Pabst Interiør fra et lejemål på Dytmærsken, lige over for Axel W. Nielsens isenkræmmer mener, at en del personer mangler reel viden om, hvad det egentlig kræver, at drive en mindre forretning i Randers og i så mange andre provinsbyer i Danmark.

For det haster med ilt og en håndsrækning til især de mindre butikker i midtbyen. Det eneste hun beder om, er at du lige lægger et besøg mere i en butik i byen, som du gerne så også eksisterede i 2023. Og derefter fortsætter med at støtte lokalt.

Faktisk har hun lagt en længere video ud på blandt andet Instagram og andre sociale medier, hvor hun fortæller om sin hverdag i butikken og hendes fornemmelse for midtbyens andre handlende og om visse borgere i Randers by, som hun også møder i sin hverdag. Flere af dem kommer ind og beder om at få indløst deres gavekort til kontanter, så de kan betale for næste måltid.

»Jeg forsøger at kæmpe. Jeg har muligheden for at kæmpe, at skrue på nogle ting. Det er der andre der ikke har. Det er derfor jeg har lovet mig selv, at stå frem med mine historier, så alle kan få et indblik i , hvordan jeg oplever situationen.«

Mette Pabst er vild med forretningslejemålet i Dytmærsken, selvom det er blevet markant dyrere i husleje. Hun forsøger at tale på mange forretningers vegne, ved at fortælle om sin egen situation. Foto: Kian Johansen

Selv har hun vikar-nattevagter som sosu-assistent og har skåret lidt i åbningstiderne for bare at få lidt søvn. Alt sammen for at få det til at køre rundt. Hun oplever, at der kommer færre mennesker forbi. Da hun åbnede for under et år siden, talte hun omkring 100 kunder i butikken, hvor de 25 måske lagde et salg ved disken. I dag kommer der måske kun 15 ind i løbet af en dag.

Kram og liv

Mette Pabst har drevet sin forretning fra Råsted i 17 år, inden hun flyttede sin forretning ind til Dytmærsken og hun har været vant til at kæmpe for sin omsætning. Og der banker et varmt hjerte for alle hendes kunder og alle dem hun tidligere har passet på i psykiatrien og som sosu-assistent.

»Jeg giver dagligt kram og får en snak med flere der har det svært. Jeg frygter for, hvor de skal gå hen, hvis vi ikke har en levende midtby.«

Hun sukker handlekraftigt.

»Først så kom de højere priser på fødevarerne, så kom gassen. I butikken har jeg skåret på lyset og personalet. Alt der kan skæres til. Nu er jeg kun mig selv, efter et forrygende forår, hvor vi havde rigtig travlt. De nye regninger på el er slemme. Der er ikke meget mere at skære af. Jeg fik en huslejestigning på over 9 procent, på trods af, at jeg bad om at få den midlertidigt nedsat,« fortæller hun blandt andet.

Og tilføjer på vegne af mange andre små butikker i midtbyen.

»Vi er os selv, vi har ikke nogle kapitalfonde bag os. Og de fleste af de små butikker er låst i lejekontrakter, der løber over flere år. Først blev vi hårdt ramt af Corona og nu kommer det her. Nogen har momslån som det stadig betaler af på. Det har jeg heldigvis ikke. Men vi har rigtig mange søvnløse nætter.«

Rystede politikere

Mette Pabst har også kontaktet flere af de lokale politikere, der stillede op til folketingsvalget og der er blevet afholdt et møde, med hjælp fra Randers Cityforening.

Her fik hun og flere andre forretningsdrivende mulighed for at fortælle om deres hverdag. En hverdag, hvor man kæmper med de nuværende priser på alt fra energi til husleje.

Men hun påpegede også nogle samfundsmæssige ’trælse ting’ der forhindrer, at man måske på sigt har butikker i Danmarks midtbyer. Blandt andet, fordi udlejerne får fradrag, selvom butikslejemålene står tomme. Så udlejerne ikke har nogen større interesse i at sænke huslejerne, fordi det får effekt på værdisætningen af deres ejendomme. Der er ikke nok incitament til, at ejendomsspekulanterne giver de små butikker en håndsrækning, for det koster dem penge.

Flere undrede sig også over, at Randers Byråd ikke understøtter handelslivet bedre, ligesom man gør i både Viborg og Vejle, hvor bedre bemandede cityforeninger har mulighed for at gå i dialog med ejerne af butikslejemålene i midtbyerne for at hjælpe butikkerne. Og samtidig kan de sætte større fokus på de gode oplevelser i midtbyerne.

Med til mødet var blandt andet Michael Aastrup Jensen (V), Malte Larsen (S), Iben Sønderup (S) og Klaus Nyengaard, (C).

»Jeg skal nok klare mig. Men hvis der ikke kommer noget hjælp til, så er der butikker der ikke er her i 2023. Og hvem har lyst til at vandre i en midtby, hvor du møder ti lukkede, før der kommer en åben butik.«

Og hun forstår godt, hvorfor folk bliver væk. For de har ikke mange penge mellem hænderne.

Hjælp kunderne

»Jeg ser enlige mødre og familier der har det svært. Jeg ville sådan ønske, at der er nogen der vil hjælpe dem. Jeg beder ikke om direkte hjælp til os forretningsdrivende, men til dem, der lægger penge i vores butikker. Hvis vi lukker, så er der ingen omsætning at betale skat af. Vi skal ud at finde jobs, og de jobs vi trods alt skaber er væk,« lyder forklaringen.

Selv siger hun, at hun ikke har de forkromede løsninger, men foreslår, at man kigger på at sænke afgifterne på for eksempel diesel, på benzinen, og på fødevarer.

Mette Pabst siger om, hvorfor hun står frem:

»Alle der kæmper derude. I står ikke alene.«