En politipatrulje fattede natten til torsdag klokke 2.50 mistanke til en 26-årig mand, der gik rundt på Udbyhøjvej i Randers NØ.

Den 26-årige virkede påvirket af stoffer og særdeles nervøs ved politiets tilstedeværelse.

Han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og visiteret, og under visitationen fandt betjentene både nogle tramadol-piller, som han ikke måtte have, og en kniv.

Ud over sigtelsen for besiddelse af stoffer fik han derfor også en sigtelse for overtrædelse af knivloven.