Torsdagen i Randers Festuge bød på vaskeægte falde på halen komik, akrobatik, lumre jokes og underholdning fra flere verdensdele.

Fotos: Jan Szwed

På Rådhustorvet dukkede et rødklædt par op.

De er musikere, akrobater, skuespillere og dansere. En taler fransk, den anden engelsk. De bor i Schweiz og bruger deres baghave som øvelokale.

Torsdag brugte de sommerhaven på Rådhustorvet til at få folk til at grine højt og bredt.

På Slotspladsen legede det franske danseteater Compagnie Barks med tyngdekraften i rummet. Tusindvis af muligheder i rummet står som en kæmpestor inspirationskilde for deres dansere, så de er endt med at designe en danseserie af fem konstellationer: MOON.

Derefter dukkede der en cirkusforestilling op fra Argentina.

De to optrædende er makkere for evigt! De er født ens, men alligevel ikke helt.

SAME SAME BUT DIFFERENT var en nycirkus-forestilling, der præsenterede publikum for tvillingebrødrenes rigtige undersøgelser i livet om at være makkerpar igennem en del sjove og unikke øjeblikke, som de har samlet sammen i deres liv.

Deres hverdag forvandles til en forestilling, når deres rutine-konflikter løses ud fra det faktum, at de ikke kan leve uden hinanden.