Ifølge advokat er personskadeerstatning et meget kompliceret område. Derfor stiller hun nu sin hjælp til rådighed. Gratis.

AF CECILIE BISGAARD

Hvad gør du, hvis du kommer til skade?

Hvis du rammer et hul, mens du kører på cykel, så du vælter? Hvis du er involveret i et færdselsuheld? Hvis der sker en ulykke på din arbejdsplads? Eller hvad nu, hvis du bliver fejlopereret på sygehuset?

Ved du så, hvad du skal gøre, hvis du skal have erstatning?

Nej? Det er der mange andre, der heller ikke ved. Det er i hvert fald det, som advokat og partner i Lou Advokater i Randers Camilla Moe Thorup, oplever. Derfor begynder hun fra 4. september en gang om måneden at give gratis hjælp og rådgivning om personskadeerstatning på Randers Bibliotek.

»Det er ærgerligt«

Camilla Moe Thorup har været advokat i et år, og før det var hun advokatfuldmægtig i tre år. I den tid har hun specialiseret sig i personskadeerstatning.

»Det er et meget reguleret område, som er svært at finde rundt i, og der kan være korte frister,« siger advokaten, der er bosat i Vorup, og fortsætter:

»Jeg synes, det er ærgerligt, at folk i svære situationer skal opleve at møde modstand fra den juridiske side, for det er ikke sådan det skal være.«

Det er hendes opfattelse, at mange ikke ved, hvornår de skal søge om erstatning – og hvad de kan få. For man kan få erstatning fra sin ulykkesforsikring, når man har fået konstateret en mengrad, men hvis en anden person er skyld i skaden, kan man også rejse et erstatningskrav mod vedkommende.

»Det kunne jeg godt tænke mig at gøre folk mere opmærksomme på,« siger hun.

Tidsfrist kan være kort

Hun har siden jul gået med idéen om at starte gratis hjælp og rådgivning op for at hjælpe folk på det juridisk meget komplicerede område.

»Jeg havde benhandlet nogle sager – det gør jeg jo hele tiden – men jeg fik nogle henvendelser, hvor jeg tænkte, at det var ærgerligt, at folk ikke havde kontaktet mig noget før. ’Det er sikkert ikke noget at gøre,’ sagde de. ’Jo, det er der, men nu skal vi skynde os’,« siger advokaten.

Henvendelserne kom altså ret tæt på den tidsfrist, der af og til godt kan være kort – specielt hvis man lige skal komme sig over en ulykke, før man kan tage hul på erstatningsprocessen. For så er det naturligt, at man kommer lidt sent i gang.

»Personskadeerstatning er noget, som man skal kende ret godt. Det er ikke bare noget, som mennesker uden en juridisk baggrund kan sætte sig ned og finde ud af,« siger Camilla Moe Thorup.

Det er derfor, hun gerne vil rådgive folk. Der er nemlig nogle ting, som de selv kan gøre, men der vil også være tidspunkter i ens sag, hvor det er en god idé at henvende sig til en advokat.

En begrænset hjælp

På biblioteket kan Camilla Moe Thorup ikke give dem, der henvender sig, decideret advokathjælp. Men hun kan rådgive dem.

»Jo flere papirer om deres sag, som folk tager med, jo mere konkret kan jeg blive i min hjælp,« siger hun.

Hun vil for eksempel ret hurtigt kunne sige, om der er en frist, der er overskredet, og man derfor ikke kan få erstatning. Og hvis der er en mulighed for erstatning, vil hun kunne sige, hvad næste skridt i sagen er. Det kan være, at dem, der henvender sig, selv kan tage næste skridt, men det kan også være, at hun råder dem til at kontakte en advokat.

»Det er begrænset, hvad jeg kan gøre på biblioteket. Jeg kan ikke lave skrivelser for folk, men jeg kan sige, hvad de kan gøre selv, og hvad jeg vil anbefale, at de får en advokat til at hjælpe med,« siger hun.

»Det driver mig«

Camilla Moe Thorup kontaktede selv biblioteket for at høre, om hendes gratis hjælp og rådgivning kunne foregå der. Det sagde de ja til, så fra september vil man kunne finde hende i Den Blå Boks på Randers Bibliotek den første mandag i hver måned.

»Der er lidt andre rammer på biblioteket end her på advokatkontoret. Det kan godt være lidt intimiderende at gå herind. Biblioteket byder op til en mere løs snak, hvor ingen skal føle, at de bliver påduttet noget. Det er helt uden forventninger,« siger hun og fortsætter:

»Jeg brænder bare for at hjælpe andre, hvor jeg kan. Jeg synes, det er ærgerligt, når nogen ikke ved, hvad de har ret til. Jeg begyndte at læse jura, fordi jeg godt kan lide at argumentere nogens sag. Når nogen har en ret eller et krav, og at de så får ret. Man kan godt have ret, men det er ikke altid, man får det. Det er det, der driver mig.«