En cyklende patrulje fra Østjyllands Politi fik onsdag aften kl. 19.02 øje på en fodgænger på Vester Altanvej i Randers, som man ønskede at tale nærmere med, da han udviste mistænkelig adfærd.

Den pågældende person – en 32-årig mand – blev i krydset med Danmarksgade sigtet for besiddelse af narko, og under en efterfølgende visitation fandt politiet frem til både kokain og flere tusinde kroner i kontanter i hans rygsæk.

Manden blev sigtet for besiddelse og salg af narko og anholdt.