Lodsejere må ikke dyrke høje afgrøder og får deres skov fældet, hvis fredning står ved magt.

Af Jeppe Rafn, Lokalavisen Favrskov

»Jeg føler mig hårdt ramt. Sagen har kørt siden 2016, og den er ikke løst endnu, så det er syv år på pinebænken. Det er psykisk hårdt.«

Lodsejer John Engsig er stærkt berørt af, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) for snart syv år siden foreslog en fredning af 470 hektar jord omkring Lysnet, der med sine 131 meter over havets overflade er Danmarks niende højeste punkt. Lysnet ligger et par kilometer vest for Vissing i Favrskov Kommune på grænsen til Randers Kommune.

Omfanget af fredningen stødte på modstand fra de to kommuner og berørte lodsejere, der på et offentligt møde kaldte forslaget for grådigt og arrogant. Fredningsnævnet nåede tre år senere frem til en afgørelse, der betød fredning af et område på 58 hektar omkring Lysnet med fokus på at genoprette og fastholde udsigten.

75 procent fredet

Trods det stærkt reducerede omfang af fredningen fik lodsejer John Engsig fredet 75 procent af sin 25 hektar store landbrugsejendom. Han mente, fredningen var alt for omfattende og erstatningen alt for lille, så han klagede over fredningsafgørelsen, der blev truffet for snart fire år siden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne uge langt om længe indkaldt til besigtigelse og offentligt møde om fredningen af Lysnet, hvor John Engsig får lejlighed til at tale sin sag. I sin klage påpeger han, at han er den lodsejer, der både i forhold til areal og andelen af dyrkede landbrugsarealer bliver klart mest ramt af fredningen.

Mister muligheder

John Engsig dyrker dels græs, hvor hans kvæg og får græsser, og dels korn, og det har han kunnet fortsætte med trods fredningen. Problemet for ham er, at udsigtsfredningen forbyder fremtidig beplantning af udsigtshæmmende afgrøder som for eksempel pil og juletræer, hvilket vil være aktuelt, hvis der ikke længere er dyr på ejendommen. De nuværende græsarealer er ud fra hans erfaringer ikke egnet til kornavl på grund af jordens beskaffenhed. Det vil heller ikke være muligt at etablere solcelleanlæg eller forskellige natur- og vildtvenlige tiltag af en vis højde.

»Jeg er 75 år, og jeg kan ikke forvente, at mine efterfølgere vil have samme interesse for dyr – det er tidskrævende arbejde,« siger John Engsig.

Grundloven

I sin klage henviser John Engsig, der er uddannet jurist og har arbejdet som jurist, til Grundloven, der siger, at en ekspropriation skal være i almenvellets interesse og medføre fuld erstatning. Ingen af delene er opfyldt, mener han.

»Noget af udsigten mod Hadsten og Gudenådalen er bevaringsværdig, men så enestående er udsigten altså heller ikke. Hvis dét er normen, skal hele Danmark snart fredes.«

I forhold til erstatning er han blevet tilkendt 267.000 kroner. Miljøstyrelsen har klaget over, at det er for meget, men John Engsig mener selv, at beløbet burde være mindst dobbelt så stort.

»Mine fremtidige tab bliver langt større i og med, dyrkningsmulighederne bliver begrænsede.«

Svends skov skal fældes

John Engsig bor få hundrede meter øst for Lysnets højdepunkt. Omkring halvanden kilometer vest for det 131 meter høje punkt i Randers Kommune bor Svend Casper, der også bliver ramt af fredningen.

Han driver skovdrift og har fået hele sin ejendom på syv hektar fredet. Hvis fredningen kommer til at stå ved magt, skal hans skov fældes, og fremtidig skovdrift bliver forbudt. Svend Casper er blevet tilkendt 328.000 kroner i erstatning for fredningen.

»Jeg synes, det er for lidt, og jeg vil hellere end gerne undvære erstatningen og bevare min skov,« siger Svend Casper og fortsætter.

»Vi taler så meget om, at vi skal passe på naturen, og jeg synes, det vil være en fadæse at fælde skoven. Det er nogle flotte træer, og de suger gevaldig meget CO2.«

Svend Casper ærgrer sig meget over, at hans 50 år gamle egeskov står til at blive fældet, hvis fredningen af hans jord fastholdes. Foto: jr

Den fremtidige pleje?

Svend Casper ærgrer sig over, at hans 50 år gamle egeskov samt beplantning af siktatræer, der er i stærk vækst, står til at blive fældet. Man kan sagtens bevare en god udsigt, hvis bare man bevæger sig lidt rundt i området, og der skal også være skygge, påpeger han.

Han og John Engsig er endvidere meget skeptiske i forhold til den fremtidige pleje af de fredede arealer. Kommunen har plejepligten på de private fredede arealer, mens staten har på sine arealer, og de to lodsejere har ud fra deres erfaringer ikke megen tro på, at hverken kommunerne eller staten vil udføre den fornødne pleje.

»Det vil gro til i højt græs og høj vegetation, og biodiversiteten vil dø,« siger Svend Casper.

»DN har for meget magt«

Svend Casper mener generelt, at Danmarks Naturfredningsforening har alt for meget magt i forhold til at kunne foreslå fredninger og have klageret.

»Det er så let at forlange 470 hektar fredet.«

Svend Caspers holdning til DN deles af John Engsig, der også er stærkt kritisk overfor naturfredningsforeningen.

»Jeg synes ikke, det hører hjemme i et moderne samfund, at Danmarks Naturfredningsforening har ret til at foreslå fredninger, når det offentlige skal betale gildet. Det er en gratis omgang for DN at sætte en fredningssag i gang, der generer vi andre ganske voldsomt,« siger John Engsig.

Efter besigtigelsen og det offentlige møde i denne uge skal Miljø- og Fødevareklagenævnet vurdere klagen fra John Engsig samt klager fra Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, der som tidligere beskrevet i Lokalavisen ønsker en mere omfattende fredning end 58 hektar.