Af Vitus Jordan, Søvej 48, 8870 Langå, formand for Lev Randers
I materialet op til vedtagelsen af kommunens budget for 2024 kunne man se, at handicapområdet siden 2010 har været underfinansieret med adskillige millioner kroner om året. Uden at man bør være stolt af det, følger Randers her en trend, der desværre er landsdækkende.
Med de store huller, der er i opgaveløsningerne, må det efterhånden være svært for Kommunernes Landsforening fortsat at hævde, at dette specialområde er velplaceret hos kommunernes 98 forskellige sæt forvaltninger og politikere.
På sin vis har området – underprioriteret som det har været i mange år – været med til at finansiere kommunernes investeringer på alle mulige andre felter. Det er mange steder sket med store menneskelige omkostninger, med dramatiske beskæringer i normeringerne, med den forråelse, der følger med i systemer, der kommer under pres, og med den diskrimination, der desværre sniger sig ind som en ubuden gæst i systemerne, når der skal træffes beslutninger.
Det er virkelig meget bekymrende, ikke mindst med tanke på socialministerens nylige undskyldning til særforsorgens patientklienter, hvor hun meget rammende brugte udtrykket ‘et umodnet velfærdsområde’. Det er jo slet, slet ikke på plads endnu.
Kunne nogen i Randers dog snart tage skeen i den anden hånd og gøre kommunen til den mest handicapvenlige i landet?
Første skridt kunne for eksempel gøres ved at sørge for ordentlige normeringer. Og gerne samtidig droppe det p.t. ulovlige skandalebyggeri på Neptunvej, hvor man er i fuld gang med at smadre et i forvejen meget stort bosted til 48 skikkelige udviklingshandicappede ved på klos hold at bygge et nyt bosted, socialfagligt endnu mere krævende.
Hvor er næstekærligheden? Hvor er læren fra de historiske kampe for ligeberettigelse på en lang række andre områder?
