Et byggeri af over 300 lejligheder i Randers er gået i stå, fordi der er blevet klaget.

Citathistorie: TV2 Østjylland

De store maskiner var gået i gang med at rive den gule produktionshal ned. Det er den hal, hvor der i tidernes morgen blev bygget de ikoniske IC3-tog i Randers.

Men pludselig gik nedrivningen i stå, og i flere uger er der intet sket.

Det var ellers planen, at hallen skulle vige pladsen for ti etagebyggerier med i alt 306 lejligheder, som pensionskassen Lærernes Pension ville have opført.

De skulle være det seneste skud på boligstammen i bydelen Sporbyen, som gennem de seneste år har gennemgået forvandlingen fra lukket togfabrik til moderne boligkvarter.

“Vi er ikke længere en del af Sporbyen, da vi desværre ikke kunne få den rette byggetilladelse inden for det på forhånd aftalte tidsrum, hvilket skabte for stor usikkerhed om projektet for vores vedkommende,” lyder det dog nu fra pensionskassen i et skriftligt svar til TV2 Østjylland.

Lærernes Pension ønskede at få tilføjet en støjvæg til projektet, hvilket lokalplanen ikke tillod.

Kommunen gav dog en dispensation til den, så byggetilladelsen var i hus.

Derfor kunne man fortsætte den nedrivning af den gamle produktionshal, som allerede var i gang.

Men så blev der pludselig klaget over dispensationen til Planklagenævnet.

Klage fra nabo og politiker

Klagen kom fra naboen Per Demming og et byrådsmedlem. Ingen naboer havde tidligere offentligt ytret utilfredshed med projektet eller støjvæggen.

Men det har ændret sig.

»Jeg klager, fordi jeg ikke synes, det ville være særlig kønt, og det er imod idéen om Sporbyen som et åbent kvarter. Så sætter man en støjvæg op, og så får man det i mine øjne til at ligne en ghetto,« siger Per Demming.

Men han er altså ikke alene om klagen.

Han har fået endog meget hjælp fra det lokale byrådsmedlem Erik Bo Andersen fra Østbroen.

»Det er, fordi jeg kender Erik, og han kender juraen i lokalplaner og dens slags. Det gør jeg ikke. Men selvfølgelig, hvis Erik ikke havde fortalt mig, at det der ikke var lovligt, så havde jeg ikke kunnet gøre det,« forklarer elektrikeren.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan var planen, de mange lejligheder ville tage sig ud, når der står færdige. Lige nu er det altså spørgsmålet, om det bliver til noget. Visualisering: H. Skjøde Knudsen

Bekræfter sammenhæng

Han bekræfter altså, at han aldrig havde klaget til Planklagenævnet, hvis ikke Erik Bo Andersen havde gjort ham opmærksom på, at det var en mulighed.

Det fremgår også af klagen, at de har klaget sammen. Her er de begge medunderskrivere.

Per Demming erkender også, at politikeren står bag formuleringerne i den.

»Det er primært ham, der har hjulpet mig med at formulere den. Det er ham, der er medunderskriver, fordi jeg er ikke jurist og har ikke sat mig ind i lokalplanerne. Men da jeg finder ud af, vi kan jage en kæp i hjulpet på projektet, så gør vi det,« lyder det fra Per Demming.

Nabo kan klage – politiker ikke berettiget

Erik Bo Andersen havde ikke kunnet klage selv, da han ikke er berettiget til det. Men det er Per Demming som nabo.

Og nu står byggeriet så stille, som minimum indtil Planklagenævnet har behandlet klagen. I gennemsnit bruger man knap et halvt år på det.

»Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi på den måde siger nej tak til, at mere end 600 potentielle nye borgere kan bo et skønt sted. Det er ærgerligt og et problem,« siger formanden for Randers Kommunes Erhvervs- og Planudvalg, Claus Berggren (V), om situationen.

Hvis det skulle ende med medhold til Randers Kommune og en godkendelse af støjhegnet, så mangler der stadig en ny bygherre, fordi Lærernes Pension har trukket sig.

»Jeg kan godt forstå deres bekymring, og jeg tror, at det bliver svært at tiltrække eksempelvis dem til andre projekter, når de har haft den her negative oplevelse i Sporbyen. Så det er da et problem,« mener Claus Berggren.

»Ikke i orden«

Han undrer sig over sin byrådskollegas ageren i sagen.

»Jeg ville aldrig nogensinde selv deltage i at stoppe et projekt på den måde. Det er en politisk proces og var egentligt vedtaget i byrådet, inden den her klage kom.«

Synes du, det er i orden, det som Erik Bo Andersen gør?

»Jeg synes ikke, det er i orden, at man på den måde spiller en aktiv rolle i det,« siger udvalgsformanden.

Erik Bo Andersen mener dog, at han har haft sine grunde til at få klagen igennem.

Byrådsmedlemmet fra Østbroen fortæller, at det i første omgang er ham, der får en henvendelse fra naboen Per Demming omkring sagen og den kommende støjvæg.

»Jeg tager så sagen op i byrådet, men her bliver den afvist og sendt tilbage til forvaltningen. Jeg mener, at det er en fejl, man giver dispensation til en lokalplan og ændrer den så hurtigt, efter den er lavet.«

»Derefter gør jeg Per Demming opmærksom på, at det er en mulighed at klage til Planklagenævnet. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at hjælpe borgere,« siger Erik Bo Andersen.

Skuffet over kolleger

Østbroens frontfigur er skuffet over sine byrådskolleger, som ifølge ham end ikke har villet diskutere sagen, men blot har sendt den tilbage til forvaltningen.

Han slår fast, at han intet har imod selve Sporbyen og byggeriet.

»Det eneste, jeg påklager, er støjvæggen, som er i strid med den gældende lokalplan. Jeg har ingen personlige interesser, andet end jeg er imod den og hjælper naboen, som også er bekymret for væggen,« siger Erik Bo Andersen.

Erik Bo Andersen, Østbroen. Foto: Randers Kommune

Erik Bo Andersen påpeger da også, at byggeriet sagtens kunne fortsætte for ham, bare uden støjvæggen.

TV2 Østjylland har forholdt Lærernes Pension det faktum, men herfra henviser man kun til det skriftlige svar med, at der for pensionskassen er skabt for stor usikkerhed om projektet.

Står fast

Erik Bo Andersen giver desuden ikke meget for kritikken fra byrådskollegaen Claus Berggren.

»Skal jeg bare makke ret, fordi han siger det? Jeg står fast ved mine holdninger og meninger. Det er en del af demokratiet, at der er en klagemulighed. Den gør jeg naboen opmærksom på og hjælper ham i det omfang, jeg kan,« siger Erik Bo Andersen.

Under alle omstændigheder mener Claus Berggren, at det er skidt for kommunens udvikling, at en byrådskollega modarbejder byggeplaner på den her måde.

»Jeg har meget svært ved at finde ud af, hvorfor han synes, det er et problem. Jeg ser det støjhegn som en forbedring af projektet og ikke en forringelse,« siger han.

Ikke usædvanligt

Kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch slår fast, at der intet ulovligt er i Erik Bo Andersens ageren.

Faktisk er fremgangsmåden slet ikke så usædvanlig, mener han.

»I krig og kærlighed og også i politik, der gælder alle kneb, så hvis man kan fremme noget eller blokere noget, så bruger man alle de metoder, man har.«

»Det at man overtaler en borger til at indsende en klage, det må man selvfølgelig gerne. Så det kan jeg ikke se, der skulle være nogle juridiske problemstillinger i,« siger Roger Buch.

Dog er det ikke hver dag, at politikere ligefrem selv står som medunderskrivere på en klage, medgiver forskeren.

Umiddelbart kan han ikke komme på lignende eksempler.

»Det er usædvanligt. Byrådspolitikeren er jo ikke klageberettiget, så han er nødt til at finde nogle alliererede i den her situation, som kan bruges til at indsende klage,« siger Roger Buch.