Start med at fokusere på alle de kvaliteter, vi kan bygge videre på

Af Trine Lybech Madsen Arkitekt MAA, Arkitektforeningen Østjylland og Sofie Palsgaard Nommensen, arkitekt MAA, Randers Kommune

Alle landsbyer har deres egen unikke historie og fællesskaber – med huse og gårde af høj håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet og med nærhed til skov, marker og grønne enge. Men generelle samfundsændringer har skabt en række udfordringer, der sætter landsbyerne under pres. Stationerne i de mindre byer forsvinder, butikkerne drejer nøglen om, og bygninger forfalder og rives ned.

Alene de sidste 10 år, er der nedrevet knap 10.000 stuehuse på landsplan. Forsvinder gårdene, forsvinder en central del af vores fælles kulturarv. Derudover kæmper mange landsbyer for at bevare deres identitet og sammenhængskraft. Disse udfordringer kræver nytænkende og bæredygtige løsninger for at sikre landsbyernes fremtid.

Drømmen om livet på landet lever da også i bedste velgående. En undersøgelse fra 2023 fra Videncentret Bolius viser, at hele 35 procent af befolkningen kan se sig selv bo på landet eller i et yderområde i 2030.

Omkring Klyngehuset Kronjylland i Albæk skabes dert plads til boldspil og leg. Dronefoto: Kenneth Stoll-Demant

Og omtrent to tredjedele af dem, der bor på landet, ønsker at blive boende. Men virkeligheden ser anderledes ud. Ifølge Danmarks Statistik var det nemlig kun 15 procent af befolkningen i 2020, som boede på landet eller i byer med færre end 500 indbyggere, og andelen svinder lige så stille år for år.

Gennem vores arbejde med byplanlægning og bosætning i byer og landdistrikter ved vi, at en væsentlig årsag til fraflytningen fra landsbyerne er, at mange landsbyer ikke har et varieret boligtilbud, der understøtter forskellige familietyper, bo- og ejerformer. Det gør, at selv de der ønsker at blive boende på landet, kan blive nødsaget til at flytte, hvis deres livssituation og behov ændrer sig.

Er man f.eks. blevet ældre eller alene og bor i et 250 m2 stort hus med 1000 m2 lader og en tønde land, kan det være svært at blive boende og vedligeholde sin ejendom. Men da alternativet sjældent findes, bliver mange boende til deres ejendom går i forfald – og ofte ender det med, at ejendommen bliver solgt for en slik og revet ned. Og beboerne må flytte ind mod byerne, der har et større boligudbud.

Derfor er der behov for, at vi tager en åben debat om, hvordan vi holder liv i landsbyerne og i de eksisterende bygninger. Så flere kan blive boende, og så vi undgår at belaste klimaet yderligere, ved at bygge nyt eller skabe nye landsbyer med pladskrævende parcelhuse og ensartede rækkehuse tæt på de store byer.

Vi ved godt, at der er mange andre og tungtvejende årsager til, at folk fravælger livet i landsbyerne, end udbuddet af boliger. For eksempel adgang til skoler, offentlig transport m.m. Men vi kan komme langt med at gøre en indsats for at bevare og bygge videre på de kvaliteter, der netop gør det til noget særligt at bo på landet – og som der stadig er mange mennesker, der ikke ville bytte med noget som helst andet.

Så hvordan sikrer vi, at det fortsat er attraktivt at bo på landet, uden at vi behøver at gøre landsbyen til små storbyer med vidtstrakte parcelhuskvarterer? Og hvordan bygger vi videre på de på de mange bygninger af høj håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet?

Det spørgsmål har Randers Kommune og Arkitektforeningen stillet i en åben idékonkurrence med titlen ”Det er dejligt på landet”. Konkurrencen tager udgangspunkt i et konkret område i landsbyen Albæk nord for Randers Fjord.

Ligesom de fleste andre landsbyer har Albæk været beboet af familier i generationer og har deres egen unikke historie. Og ligesom mange andre landsbyer ligger Albæk i naturskønne omgivelser, med smalle veje og gårde og huse af høj håndværksmæssig – og arkitektonisk kvalitet, der kan holde mange år endnu, hvis de ikke lades i stikken.

Vores håb er derfor, at af idékonkurrencen i Albæk kan være til inspiration for andre landsbyer – og sætte gang i en tiltrængt debat om, hvordan vi kan gendanne landsbyerne til bæredygtige og levende samfund.