En markant verden til forskel på Norddjurs og Gentofte
Gentofte har den laveste andel af borgere på offentlig forsørgelse, mens Norddjurs står i skarp kontrast.
Historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, men den positive udvikling de seneste ti år er primært sket i de store byer, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Andelen af personer på offentlig forsørgelse er faldet til det laveste niveau siden 1976. Der er dog kommuner, hvor andelen er steget de seneste ti år, med et klart skel mellem land- og bykommuner.
Geografisk ulighed
De seneste ti år er andelen af personer på offentlig forsørgelse i den arbejdsdygtige alder faldet til et historisk lavt niveau. Men der er stor forskel på land og by. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Den største stigning har været i Lemvig Kommune, hvor andelen på overførselsindkomst er steget med 3,0 procentpoint fra 2015 til 2025, efterfulgt af kommuner som Langeland, Norddjurs og Frederikshavn.
Gentofte og Norddjurs
Gentofte Kommune, beliggende i hovedstadsområdet, har den laveste andel af borgere på offentlig forsørgelse i Danmark. I 2024 var kun 9,3 procent af kommunens indbyggere mellem 16 og 64 år på overførselsindkomst. Dette lave tal kan tilskrives flere faktorer, herunder en stærk lokal økonomi, høje boligpriser, og en generelt ressourcestærk befolkning.
Norddjurs Kommune står i skarp kontrast til Gentofte. Her er 25,5 procent af indbyggerne mellem 16 og 64 år på offentlig forsørgelse, og andelen er steget med 2,1 procentpoint over de seneste ti år. Denne stigning kan delvist forklares ved, at mange overførselsmodtagere søger mod billigere boligområder, som Norddjurs tilbyder. Samtidig søger ressourcestærke borgere mod større byer, hvilket yderligere forværrer den økonomiske situation i kommunen.
Paradokset
»Analysen viser et paradoks. Selvom der har været fremgang i dansk økonomi over det seneste årti, og historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget i hver tredje kommune. Det skubber yderligere til de geografiske forskelle, der udvikler sig i disse år,« udtaler Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I mange kommuner, der i forvejen havde en stor andel borgere på offentlig forsørgelse, er tallet steget.
»På Langeland havde de i forvejen den næsthøjeste andel personer på offentlig forsørgelse tilbage i 2015. Alligevel er det en af de kommuner, der har oplevet den største stigning. Omvendt er der kommet færre offentligt forsørgede i Gentofte Kommune, der i forvejen havde færrest,« lyder det fra Frederik Olsen.
»Vilkårene for at drive kommune bliver tungere, når en større andel af befolkningen ikke er i arbejde. Det går ud over skatteindtægterne. Så det er blevet sværere at drive kommune på Langeland, mens det er blevet endnu nemmere i Gentofte. Desværre kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for den ulighed.«
Analysen omfatter
Overførselsmodtagere, der indgår i analysen, modtager en af følgende ydelser: kontanthjælp, ressourceforløb, førtidspension, revalidering, fleksydelse, sygedagpenge, forrevalidering, jobafklaringsforløb, fleksjob, ledighedsydelse, a-dagpenge, ydelser efter opbrugt dagpengeret, efterløn, tidlig pension, seniorpension.
Læs analysen her: https://www.datawrapper.de/_/Bt0ds/