Trods protester: Jernbanen ændrede Skanderborg for altid

Fremskridt eller tilbageskridt? Uanset om det handler om opførslen af Lille Nyhavn eller nedrivningen af den gamle lægebolig på Adelgade, så deler byudvikling vandene. De fleste skanderborgensere kunne nok godt tænke sig, at vi i dag havde et slot i Skanderborg. Ligesom de fleste nok er glade for, at banegården er en del af byens historie. Sådan var det dog ikke i disse bygningers samtid. I hvert fald ikke når det kommer til banegården. I denne uge handler Historien om Skanderborg om netop byudvikling, og om hvordan Skanderborg kom til at se ud, som den gør i dag.

I sidste uge forlod vi Skanderborg på sit lavpunkt i slutningen af 1700-tallet. Med nedrivningen af Skanderborg Slot er der stilstand i byen. Slottet og garnisonen er væk, og hovedvejen fra Skanderborg til Aarhus går udenom byen. Dermed er interessen for byen på dette tidspunkt helt i bund, fortæller museumsinspektør på Museum Skanderborg, Martin Philipsen Mølgaard.

»Bønderne i området kan tage til Horsens eller Aarhus. Det er havnebyer. Det er nemmere at afsætte varer og som regel kan de også få en bedre pris end hvis de kører ned til Skanderborg, der ligesom ligger i et hul. Derfor var der ingen naturlig grund til at tage til Skanderborg,«

Selvom byen har status af købstad, står udviklingen næsten stille i knap 100 år. Forandringen er dog på vej.

En ny vej

Udviklingen ændrer sig først så småt i 1837, hvor man får etableret den nye hovedlandevej (den nye jyske landevej) op gennem Jylland fra Kolding til Frederikshavn. Og den går gennem Skanderborg.

»Det var ligesom med til at starte noget udvikling igen. Man havde nogle hestemarkeder, som var ret store, men ellers var der ikke særlig meget industri. Købmandsforretninger var heller ikke vanvittigt udbredt. Man havde høkerforretninger, som var en masse små specialbutikker. Man havde en masse brændevinssalg og produktion, men ellers skete der ikke alverden.«

Landevejen hjælper lidt på situationen, men det er alligevel ikke noget, der for alvor sætter skub i udviklingen. Hvis man skal have fragtet tungt gods frem og tilbage, er det stadig skibene, der er bedst.

Drømmen om en jernbane

Efter nogle år begynder snakken om en jernbaneforbindelse i Jylland at opstå.

»Da man begynder at snakke om etableringen af den her jernbane, er der mange i byen, der arbejder for, at den skal gå igennem Skanderborg. Der var nemlig også snak om, at den skulle køre udenom eller måske kun have et lille spor ind til Skanderborg.«

Man endte dog med den samme linjeføring som i dag med kystbyerne og Skanderborg. Banegården kom til at ligge stort set, hvor den ligger i dag. Grunden til banegården ender med at ligge lige netop her, skyldes terrænet.

»Skanderborg ligger ret langt nede i landskabet. Jernbaneforbindelser skal gerne ligge oppe i terrænet, og ikke i de her dale, hvor det kan være svært at få togvognene op igen.«

I 1868 var området omkring banegården egentlig ikke købstaden Skanderborgs område. Det var derimod en del af Stilling Sogn. Derfor skaber opførslen af banegården en helt anden dynamik og udvikling i byen.

Bekymringen ulmer

Selvom Skanderborg Station i dag er en afgørende trafikåre for mange skanderborgensere, så delte spørgsmålet dengang lokalbefolkningen. Mange borgere er nemlig meget bekymrede for, om det overhovedet er en god ting at få jernbanen til byen.

»Nogle mener, at man udkonkurrer de handlende i byen, og at man bliver presset for meget på prisen i forhold til Horsens og Aarhus.«

En række bevarede læsebreve fra aviserne vidner om, at der på denne tid er en masse bekymringer i byen i forhold til, om det er godt eller skidt for byen. For eksempel illustrerer følgende indlæg i Skanderborg Avis 9. august 1868, den usikkerhed som borgerne følte.

»Skal Skanderborg vedblive at gaae fremad, eller skal den synke ned til en nullitet i kjøbstædernes tal? Dette er spørgsmålet, som den af damppiben absolut må påtrænge enhver næringsdrivende i Skanderborg, lige fra den største til den mindste, da det er hans fremtidige eksistens, som for tiden står på spil,« står der blandt andet.

»Det var ikke bare noget, man tænkte, ville blive vildt godt. Der var en reel bekymring hos mange. Der var dog samtidig også mange, der støttede op om projektet. Særligt ud fra tanken om, at det blev lettere at transportere tungt gods til og fra byen,« fortæller Martin Philipsen Mølgaard.

Nye retninger

Banegården bliver indviet i 1868, og er for alvor med til at sætte skub i en industrialisering af Skanderborg.

»Man får store virksomheder til at etablere sig i byen med blandt andet jernstøberiet i 1880’erne og Blom og Søn, som nok er den største virksomhed i byen på det tidspunkt. Man får forskellige industrier såsom svineslagteri, gasværker og amtssygehus. Det kommer alt sammen efter jernbanen er etableret.«

I de følgende år bliver der for alvor bygget op mod banegården. Blandt fordi en masse banepersonale flyttes fra Aarhus til Skanderborg. De vil gerne bo tæt på banen, så man begynder at etablere de kvarterer, vi har tættest på banegården i dag. Samtidig er det mest naturlige sted at udbygge byen op mod banegården.

»Man kunne ikke bygge den anden vej, for der havde man skoven og søerne. Det mest naturlige var at bygge opad mod banegården og ud ad hvor Vestergade ligger i dag.«

Med banegården følger nye arbejdspladser, der trækker en masse arbejdere til byen, som selvsagt skal have et sted at bo. Derfor begynder man for alvor at etablere de huse, vi stadig kan se mange af i dag.

Motorvej og kulturby

Den store industri i byen bliver ved indtil 1970’erne eller 80’erne, hvor nogle af de store gamle virksomheder enten bliver opkøbt eller afhændet.

»Mange af de her store virksomheder lå jo midt inde i byen. Gasværket lå hvor Bloms ligger i dag. Blom og Søn lå, hvor Kulturhuset ligger i dag.«

Da de store virksomheder inde i byen forsvinder, begynder man at etablere de store institutioner i byen som vi kender i dag blandt andet Kulturhuset og indkøbscentret.

Industrierne flytter samtidig ud i industriområdet, som vi kender det i dag. Der sker i forbindelse med etableringen af Østjyske Motorvej i 1960’erne- og 70’erne.

»På den måde bliver det nemmere at fragte gods til og fra området. Den helt store udvikling i Skanderborgs historie skete dog i anden halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet med etableringen af de nye boligkvarterer og de store industrier.«