Lokalavisernes historie: Nyhederne fosser stadig ud af Adelgade

Når vi i dag snakker aviskrise og udfordringerne i det moderne mediebillede starter og slutter det ofte et sted: de lokale nyhedsmedier.

De lokale nyhedsmedier er ofte sidste journalistiske skanse – især udenfor de store byer. Det er typisk, når den sidste lokalredaktion forsvinder, at man begynder at tale om fænomenet nyhedsørkener; områder, hvor der ikke er fast tilstedeværende journalister, der understøtter demokratiet.

I Skanderborg er vi heldige med konstant at være dækket af en lang række nyhedsmedier både lokalt, regionalt og nationalt. Det til trods er der kun én lokal avisredaktion tilbage i byen: Uge-Bladet Skanderborg.

Og det er vigtigt.

Siden den første avis kom til byen, har der nemlig i store træk altid været mindst en lokal avisredaktion i Skanderborg.

Her kommer historien om lokalaviserne i Skanderborg.

Den første lokalavis

Det starter med ytringsfrihed.

I det danske demokratis barndom i slutningen af 1800-tallet er friheden til at ytre sig politisk et nyt privilegium. Derfor tager journalistikken i den periode i høj grad udgangspunkt i et politisk ståsted i form af såkaldte partiaviser.

Dette er også tilfældet i Skanderborg.

I juli 1868 får Skanderborg nemlig sit første lokalblad, Skanderborg Avis.

Den blev startet af Wilhelm Backhausen og siden ført videre af sønnerne Sophus og Andreas.

»Skanderborg Avis er en højre avis. Dvs. det tilhørte partiet Højre, som svarer mere eller mindre til det at være konservativ i dag. Familien Backhausen var alle Højre-mænd, hvilket ingen af dem lagde skjul på,« fortæller museumsinspektør ved Museum Skanderborg Martin Philipsen Mølgaard.

Skanderborg Avis udkom fire gange om ugen, og her får byens borgere for første gang mulighed for at dele deres meninger offentligt. Tidligere måtte man søge udenbys til f.eks. Århus Stiftstidende eller Horsens Avis, hvis man havde den tilbøjelighed.

»Behovet er der, fordi man gerne ville have sin egen lokale vinkel på tingene og fokus på det, der skete hernede. Samtidig kan man se det som et udtryk for, at man ikke mener, at det er politikerne i Aarhus, som skal sætte dagsordenen hernede.«

Avisen har dog svært ved at tiltrække abonnenter, og med udgangen af 1875 ophører Skanderborg Avis. Som sønnen Andreas Backhausen skriver i den sidste udgave af avisen: »grundet paa, at ikke tilstrækkeligt Abonnement har kunnet erholdes i denne lille By med dens indskrænkende Opland, og hvor ikke Alle af politiske Grunde kunne støtte et lokalt Blad.«

Kamp om læserne

Der går dog ikke længe før to nye aviser ser dagens lys.

2. juli 1876 udkommer Skanderborg Amtsavis for første gang fra lokalerne i Adelgade 115. Avisen adskiller sig fra familien Backhausens aviser, da den støtter partiet Venstre.

I 1901 får amtsavisen selskab af Skanderborg Social-Demokrat. Der er stor forskel på de tre første aviser i Skanderborg, som det står formuleret i Skanderborg Leksikon:

»Sammenligner man det første nummer af Skanderborg Avis med de to senere aviser Skanderborg Amtsavis og Skanderborg Social-Demokrat er der stor forskel på, hvordan aviserne præsenterer sig selv. Amtsavisen og Socialdemokraten har begge spalter, hvor de præsenterer dem selv og deres standpunkter.«

Skanderborg Avis derimod, præsenterer ikke sit standpunkt.

De politiske forskelle er ifølge Martin Philipsen Mølgaard noget af det, som er ret sjovt, når man kigger på forskellige aviser og hvordan de beskriver forskellige begivenheder.

Han fremhæver bl.a. landsudstillingen i 1920, som fandt sted der, hvor Skanderborghus ligger i dag.

»Der er bl.a. besøg af kongen og sådan nogle ting, og det beskriver Amtsavisen som en kæmpe begivenhed. I Skanderborg Social-Demokrat derimod er det blot nævnt som en lille notits i avisen. Og det er jo bl.a. på grund af i deres politiske ståsted.«

Avisernes guldalder i Danmark indtræffer for alvor med Henrik Cavlings overtagelse af Politiken i 1905. Her er der mindre fokus på at være politisk kamporgan og mere vægt på at informere, underholde og overvåge magthaverne.

I 1920 udkommer der mere end 150 aviser på landsplan, men langsomt begynder udviklingen at vende.

De store spiser de små

Efter anden verdenskrig begynder avisernes afblomstring for alvor. I 1945 er der ca. 120 aviser i Danmark, men på blot 25 år er over halvdelen af dem lukket.

Det er især fattige, lokale partiaviser med beskedne oplagstal, der må dreje nøglen om.

Den tendens ser man også i Skanderborg.

»Især efter anden verdenskrig ser man mange af de samme symptomer, som vi også ser i dag. Mange af de mindre aviser begynder at fusionere med de større bladhuse. Blandt andet på grund af stigende papirpriser lidt ligesom i dag.«

Skanderborg Amtsavis bliver i 1951 en del af Silkeborg Avis. Denne overgang til at trykke avisen i Silkeborg kan ses som starten på enden for den lokale Skanderborg Amtsavis. Silkeborg Avis overgår ligeledes langsomt til at være en del af Midtjyllands Avis i 1969.

I august 1974 bruges navnet Skanderborg Amtsavis ikke mere og avisen udgives nu som den samlede Midtjyllands Avis.

Den sidste lokalavis

I mellemtiden er en ny type avis dog dukket op: Uge-Bladet.

Avisen, der bliver grundlagt i 1943 af bogtrykker Peter Knudsen, udkommer en gang om ugen, er annoncefinansieret og fra 1969 er Uge-Bladet strengt talt den eneste lokalavis med redaktion i Skanderborg.

I 70’erne er det Peter Knudsen og sønnen Carsten, der driver Uge-Bladet. De er med til at drive den teknologiske udvikling indenfor avistryk, som for alvor tager fart med 80’ernes indtog. Her er Uge-Bladet nemlig med på noderne.

Avisen er en af de første af landets mindre aviser, der får anskaffet sig en fotosætter.

Det er samtidig en tid, hvor Uge-Bladet er en ganske stor arbejdsplads. På sit højeste tæller virksomheden 15 medarbejdere i alt. Senere overtager datteren Nina og svigersøn Erik Jørgensen driften af avisen.

I 2007 er Uge-Bladet Skanderborg med sine knap 30.000 ugentlige eksemplarer den største og mest toneangivende ugeavis i Skanderborg Kommune.

Ud over den ugentlige avis udgiver Ugebladet Skanderborg også boligavisen ”Hus og Bo”, bilavisen ”På Hjul”, månedsmagasinet ”lige nu” samt Telefonnøglen Skanderborg.

Det er også i 2007, at familien sælger avisen til Berlingske-koncernen. Ti år senere – i 2017 – køber JP/Politikens hus en lang række lokale ugeaviser – herunder Uge-Bladet Skanderborg.

I dag holder Uge-Bladet Skanderborg stadig til i byen – i Adelgade 115. Ligesom Skanderborg Amtsavis gjorde det for mere end 100 år siden.

Du kan se forsiderne for hvert 10. år af Uge-Bladet Skanderborgs levetid på vores hjemmeside.