Havde Doktor Hundeæde ret? Hans diæt er mere aktuel end nogensinde

Når Adelgade 107 inden længe bliver revet ned, er det samtidig et farvel til en ejendom, der har ligget i byen siden 1890’erne.

I den anledning fortæller Historien om Skanderborg i denne uge historien om manden bag den karakteristiske bygning: Mikkel Hindhede (1862-1945).

I sin levetid satte han nemlig et betydeligt aftryk ikke kun på Skanderborg, men på også på resten af Danmark. Han blev Danmarks første og største ernæringsekspert med stor indflydelse på danskernes levevis og betragtes som en pioner indenfor ernæringsforskningen.

Hans fokus på rigeligt med frisk luft og motion og særligt på en sund, enkel kost med vægt på et højt indtag af grøntsager gav ham det nu legendariske tilnavn: Doktor Hundeæde.

Arven fra Mikkel Hindhede er dog betydeligt større end bare grøntsager og den dag i dag er han måske mere relevant end nogensinde.

En foregangsmand

Mikkel Hindhede voksede op omkring Ringkøbing og var søn af en gårdmand. Selvom opvæksten bød på hårdt fysisk arbejde på gården, så sad der samtidig et godt hoved på Hindhede.

Det resulterede i en opsigtsvækkende flot embedseksamen på lægestudiet, som ifølge Skanderborg Leksikon »pegede hen imod en karriere som videnskabsmand.«

Mikkel Hindhede valgte dog i stedet i 1892 at blive hospitalslæge på det nybyggede amtssygehus: Skanderborg Sygehus.

Et par år efter opførte han ligeledes en stor villa på Adelgade 107, hvor han boede de år, hvor han var læge i byen. Bygningen er siden blevet kendt som den gamle lægebolig, da ejendommen i mange år husede forskellige læger fra byen.

Selvom hans virke som læge var langt fra opvæksten på gården ved Ringkøbing havde Mikkel Hindhede ifølge Skanderborg Leksikon taget sin fars råd til sig:

»Lev nøjsomt! Drik ikke spiritus! Ryg ikke tobak!«

Det betød, at han som ung sjældent deltog i lørdagsfesterne, men i stedet gik tidligt i seng, stod op klokken fem søndag morgen og cyklede hele dagen i skovene. Det var vel at mærke på en tid, hvor cykling for motionens skyld på ingen måde var almindeligt.

Farens parole tog Mikkel Hindhede med sig videre i voksenlivet.

Samtidig med lægegerningen begyndte han derfor at eksperimentere med ernæring.

»Som gårdmandssøn var han vokset op på en diæt af traditionel solid bondekost – dvs. byggrynsgrød, rugbrødshumpler med tyndt smør, grønkålssuppe og tonsvis af kartofler; mens der til gengæld blev sparet på kød og flæsk. Men som lægestuderende fik han at vide, at han skulle spise rigeligt med kød,« skriver Skanderborg Leksikon.

Mikkel Hindhedes krop reagerede dog ikke godt på den nye kost, og han vendte hurtigt tilbage til grød og vælling.

Doktor Hundeæde

Den kødfattige og grøntsagstunge diæt begrænsede sig dog ikke kun til Mikkel Hindhede og hans familie. Også professionelt begyndte han at implementere sin ernæringsfilosofi.

Det resulterede bl.a. i, at nogle henførte til ham som den gale doktor, fordi han ikke gerne ville give medicin. Hindhede mente, at levemåden og ikke medicinen var afgørende.

Resultatet af denne tilgang skabte markante resultater.

Skanderborg Sygehus medicinudgifter svandt ind til en fjerdedel af, hvad man brugte på nabosygehusene. Samtidig med at dødeligheden faldt, skriver Skanderborg Leksikon.

»Som vel den første i Danmark sløjfede han alkohol, der dengang meget brugt i medicinsk behandling. ”Vin og cognac fandtes ikke på sygehuset til stor forfærdelse for min efterfølger”, fortæller han. I stedet fremhævede han betydningen af sund, enkel kost, rigelig med frisk luft og motion.«

Ernæringsmæssigt var han forud for sin tid. Det betød, at han ikke altid var lige populær. En af hans mange modstandere, apotekeren på Torvet, betegnede ham som »den mest glædesdræbende jydemissionær, der nogensinde har hærget riget.«

Hindhedes praksis betød dog også, at apotekerens recepter var »så få og små.«

Når egnens bedre familier indbød til middag, sagde Hindhede dog oftest nej, fordi »han fandt det uudholdeligt at være den eneste ædru gæst.«

Alkohol var ifølge Hindhede ligeledes en uskik som mange skanderborgensere led af. Han abonnerede i stedet på motto’et »Tidlig seng og tidligt op, det gør dig sund i sjæl og krop.«

Hindhede i dag

Selvom Hindhedes diæt delte meningerne både i befolkningen og i professionelle kredse, så blev hans metoder mere og mere anerkendt, skriver Skanderborg Leksikon.

»Allerede i 1901 fik han indrettet en tuberkuloseafdeling på sygehuset i Skanderborg, og han mente, at kunne kurere tilfælde, som tidligere blev anset for uhelbredelige med frisk luft, solbad, renlighed, rigelig med frugt og grøntsager.«

I 1910 oprettede staten sågar et laboratorium for ernæringsundersøgelser. Her takkede Hindhede ja til en lederstilling og rejste fra Skanderborg til København, og ledede laboratoriet fra 1910 til 1932.

Under begge verdenskrige blev fødevarerationeringen tilrettelagt efter Mikkel Hindhedes forskrifter.

»Vi bør ikke dø, før vi er mellem 80 og 100 år« sagde Hindhede ifølge Skanderborg Leksikon.

Han døde selv som 83 årig i 1945.

Selvom det er 100 år siden han var i sine velmagtsdage, så er Mikkel Hindhede måske mere aktuel i dag end nogensinde.

I et samfund med stigende fokus på flere kødfri retter, flere grøntsager og mere motion er Hindhedekosten høj aktuel. Samtidig er der i de senere år udgivet flere bøger om ernæringseksperten Hindhede.

Det oplever de også hos Museum Skanderborg, fortæller museumsinspektør Martin Philipsen Mølgaard.

»Vi mærker klart en interesse for ham hos os. Vi får jævnligt forespørgsler. Vi havde faktisk en, der skrev så sent som i sidste uge. Han var ved at skrive om ham, så måtte vi en tur i arkiverne.«

Martin Philipsen Mølgaard mener i det hele taget, at Hindhede har en betydelig rolle i Skanderborgs historiebøger.

»Når man har afholdte de årlige fastelanvsrevyer på Hindhedes tid, der var han en man gjorde grin med. Det tænker jeg kun man gjorde med personer, der havde en betydning i byen. Så i samtiden tror jeg han har haft ret stor betydning. Det var forøvrigt noget han selv sad og grinte af, så det var ikke noget han tog nært. Han havde jo ret i meget i det, han sagde. Det var man nok bare ikke klar til for 100 år siden. Om man så var enig eller uenig, så har mange i hvert fald haft en holdning til det.«

Om navnet Doktor Hundeæde er opstået i forbindelse med disse revyer, er dog ikke til at sige, men sikkert og vist er det, at navnet stadig lever i mange skanderborgenseres bevidsthed den dag i dag.

Du kan læse mere om Mikkel Hindhede på Skanderborg Leksikon.