91-årige Helmer savner konsekvens i ældreplejen: »Man flytter bare dårligdom videre«

På Hørgården Plejehjem i det nordlige Aarhus sidder 91-årige Helmer Thorsen og undrer sig over regeringens udspil til en ny ældrelov. De mange ord om mere selvbestemmelse og ret til for eksempel at vælge at kigge på fotoalbum i stedet for at få et bad har ikke den store betydning i hans hverdag. Og han ser ingen grund til færre tilsyn, men ønsker sig derimod nogle bedre kontrolbesøg.

Har du brug for mere selvbestemmelse?

»Næ, det har jeg egentlig ikke brug for. Det er ikke relevant. Jeg får klaret det, som jeg har behov for. Folk skal selvfølgelig føle sig ordentligt behandlet. Men hvad er ordentligt behandlet? Jeg kan ikke klage over noget, når jeg bliver vasket og får rent tøj på hver dag,« siger Helmer Thorsen og tilføjer, at mange plejehjemsbeboere vil have svært ved at bestemme selv.

»Her på Hørgården er der nok 50 procent, der lider af demens i sådan en grad, at de ikke selv er i stand til at bestemme, hvad der skal foregå. Min fornemmelse er, at politikerne ikke ved ret meget om det her,« siger Helmer Thorsen, hvis kone også bor på Hørgården.

Hun lider af Alzheimers sygdom i en sådan grad, at hun ikke kan svare for sig:

»Jeg går hver dag op til hende for at spørge, om hun vil med hen at spise, men det kan hun ofte ikke svare på. Nogle gange vil hun bare ikke med,« fortæller han.

Ønsker sig bedre tilsyn

Regeringen lægger med sit ældreudspil op til, at der skal bruges færre ressourcer på tilsyn og kontrol fremover. Det, mener Helmer Thorsen dog ikke, er vejen frem.

»Jeg så hellere bedre tilsyn, end færre tilsyn,« siger plejehjemsbeboeren, der for nylig har læst en artikel om Tranbjerg Plejehjem i herværende avis.

»Her var der ét tilsyn, som ingen problemer fandt. Kort efter kom der et andet tilsyn, og så haglede kritikken ned. Det kan man jo ikke forstå. Hvordan kan der være så stor forskel?,« lyder det fra Helmer Thorsen, der har boet på Hørgården i et år.

»Man kan komme i tvivl om, hvad tilsynet egentlig består af. Jeg har ikke oplevet, at der har været nogen her for at spørge mig, hvordan jeg har det. Det er vel først og fremmest os beboere, der skal spørges. Og så skal det være kompetente folk, der spørger. Folk, der ved, hvad de skal spørge om og kender værdien af svaret,« lyder det plejehjemsbeboeren.

Endnu en ting undrer Helmer Thorsen; at der sjældent er nogen konsekvens, når et plejehjem får kritik i en tilsynsrapport.

»Tilsyneladende er der ingen konsekvenser for dem, der ikke kommer med særlige gode svar. Ingen bliver draget til ansvar,« lyder det fra Helmer Thorsen, der i sit aktive arbejdsliv var ejer af flere radioforretninger i Aarhus:

»Hvis jeg så havde en bestyrer, der ikke duede, så flyttede jeg jo ikke bare vedkommende til en anden forretning. Så flytter man bare dårligdom videre. Det er ikke en måde at løse problemerne på.«

Har været helt på månen

Rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Christian Budde (V) er modsat Helmer Thorsen begejstret for regeringens udspil om færre tilsyn med ældreplejen:

»Det har været helt på månen, at der har været tre tilsyn, faktisk fire, hvis man regner fødevaretilsynet med. Nu lægger man op til færre tilsyn og at udføre dem samlet én dag om året, så det er et stort skridt i den rigtige retning. Og helt klart en sejr. Vi bruger alt for mange ressourcer på tilsyn, så det er godt, at der bliver skruet ned for kontrollen og op for tilliden,« siger Christian Budde.

Ifølge rådmanden er der ikke tid til de tilsyn, der udføres i dag:

»Vi skal bruge medarbejdernes tid rigtigt. Vi har ikke råd til bruge så mange ressourcer på at udfylde skemaer og lave rapporter. Vi skal være ude ved borgerne og varetage de primære opgaver. Men selvfølgelig skal der være maksimal borgersikkerhed. Det må ikke være på bekostning af borgersikkerheden,« understreger rådmanden.

En sund læringskultur

Redaktionen har også taget Helmers undren med hensyn til manglende konsekvens ved dårlige tilsyn med til rådmanden:

Hvorfor er der ingen medarbejder-konsekvenser, når der kommer påbud til aarhusianske plejehjem?

»Som borgerlig rådmand mener jeg helt grundlæggende, at hvis man flere gange laver fejl, eller laver fejl med forsæt, så skal det selvfølgelig have en konsekvens. Det kan jeg ikke være uenig i. Det ligger jo i en lederopgave, og det har vi et HR-system, der tager sig af. Men hvis det handler om at være usikker eller lave mindre graverende fejl, så tror jeg, at det er bedre med en sund læringskultur med høj psykologisk tryghed, hvor man kan dele sin tvivl.«

Men mener du, der skal være en leder- eller medarbejder-konsekvens, hvis et plejehjem får et påbud?

»Min forventning er jo, at der altid er en lokal dialog. Både før, under og efter et tilsynsbesøg. Selvfølgelig særligt ved et påbud. Vi skulle gerne gribe den læring, der er, med opfølgende dialog. Jeg synes ikke, at man uden videre skal sige, hvis der er et påbud, så skal der rulle hoveder, det tror jeg virkelig, at man skal være varsom med.«

Der har tidligere været eksempler på, at ledere på et plejehjem er blevet flyttet til lignende stillinger på andre plejehjem, hvis der har været problemer. Hvis en leder ikke duer et sted, duer vedkommende så et andet sted?

»Jeg tror, man skal passe på med at sætte det så kategorisk op. Grundlæggende har vi høje forventninger til vores ledere, og jeg er helt tryg ved, at de har de kvaliteter, de skal have, for at kunne drive velfærd i topklasse i Aarhus Kommune.«

Den endelige model, for hvordan tilsynet med landets plejehjem skal foregå fremover, er ikke fastlagt endnu. Det er planen, at regeringens nye ældrelov skal træde i kraft til juli 2025.