Retten i Randers behandler i dag en sag om en spøgelsesbilist, der i sommer formåede at køre i alt 57 kilometer mod trafikken på motorvejen. Det skete natten til den 13. juli. Kvinden kørte på motorvejen ved Hobro, og kørte i sydlig retning i det nordgående spor. Politiet forsøgte forgæves at tilkalde sig kvindens opmærksomhed og først vest for Aarhus blev hun stoppet, da en patruljevogn blev parkeret på tværs af vejen. Kvinden blev sigtet for sprituskørsel og for at forvolde fare for andres liv og førlighed.