Randers Kommune opfordrer alle til at være med, når kommunen sammen med Randers Erhvervssekretariat på fredag vil hylde bronzemedaljevinderne fra Randers FC. Som oprykkere var der ingen der ved sæsonens start havde regnet med, at Randers FC skulle hente metal, og den præstation synes kommunen er en hyldest værd. Det sker på fredag klokken 14.30 på Rådhustorvet, og der er vist ingen tvivl om, at der vil være dømt vaskeægte fodboldfest i Randers centrum.