Den sidste af de i alt 111 møller i Anholt Havmøllepark er netop koblet på elnettet. Dermed er hele havmølleparken sat i drift, oplyser DONG Energy. Den første mølle blev rejst i september sidste år og sendte den første strøm ind på det danske elnet den 21. september. Parken er med sine 400 MW Danmarks største havmøllepark. De 111 møller producerer el svarende til 400.000 danske husstandes forbrug eller 4 % af det samlede danske elforbrug.