For klodens skyld skal vi rive mindre ned og genbruge mere i byggeriet. Det forsøger ny bog at sætte fokus på.

AF CECILIE BISGAARD

Hvis du skal tænke på et sted eller område i Randers, der har en helt særlig stemning og atmosfære, hvad tænker du så på?

Simon Ostenfeld Pedersen, der er lektor ved Arkitektskolen i Aarhus og bosat i Randers, tænker på Tøjhuset og Tøjhushaven. Ikke Tøjhushaven alene. Ikke Tøjhushavekvarteret. Og det er der en særlig grund til.

Artiklen fortsætter under billedet

Alle er velkomne til at kigge ind bag den lange, gule mur på Udbyhøjvej, forsikrer stedets vicevært. Foto: Cecilie Bisgaard

Han har sammen med en række kollegaer på Arkitektskolen gennemført et projekt, hvor de har kortlagt over 2.000 såkaldte kulturmiljøer i 52 kommuner i Danmark. Af de mange steder er 35 kulturmiljøer blevet udvalgt til en bog, fordi de rummer særlige kvaliteter og viser mangfoldigheden i, hvad et kulturmiljø kan være. Et af de steder er Tøjhuset.

»Randers har en gammel købstadskerne, og Fussingø har et herregårdsmiljø – dem findes der en del af. Men Tøjhuset har noget, andre steder ikke har. Det er et af de steder, hvor der er en særlig atmosfære og sjæl, der gør stedet unikt for Randers,« siger han.

Artiklen fortsætter under faktaboks og billede

FAKTA: Kulturmiljøer

Over 2.000 kulturmiljøer i 52 kommuner er blevet kortlagt i stort projekt fra Arkitektskolen Aarhus.
Hvert kulturmiljø er blevet vurderet på syv forskellige parametre, og 35 af kulturmiljøerne er blevet udvalgt til bogen ’Kulturmiljø’, fordi de rummer særlige kvaliteter og viser mangfoldigheden i, hvad et kulturmiljø kan være.
»Der er den faste kulturarv som fortidsminder og fredede bygninger, men kulturmiljøer er noget mere særligt. Kulturmiljøer er en helhed, der kan indeholde alle mulige elementer – bygninger og det, der er mellem bygningerne. Gaderne, byrummet,« siger Simon Ostenfeld Pedersen, der er lektor ved Arkitektskolen og en af forfatterne af bogen.
Projektet og bogen er støttet af Realdania, Dreyers Fond, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.
Her er vurderingen af Tøjhuset som kulturmiljø. De høje scorer på kulturhistorie, arkitektur, integritet og bosætning har sikret stedet en plads i bogen ‘Kulturmiljø’. Udsnit fra rapporten ‘Screening af kulturmiljøer – Randers Kommune’

En by i byen

Du er sikkert kørt forbi Nørre Jyllands Tøjhus på Udbyhøjvej en hel del gange. Du ved, hvordan den smukke, gamle, lange, gule bygning ser ud forfra. Men har du nogensinde gået rundt inde bagved?

»Når man går rundt i Tøjhus-komplekset, så ligger der små bygninger, som har haft forskellige funktioner. Der er den store bygning ud til gaden, der har været brugt til opmagasinering Der er officerboliger og andre typer af boliger, og man kan se det hierarki, der er mellem bygningerne, når man går på de små brostensbelagte gader. Det har en by-i-byen-karakter,« siger lektoren og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet

Tøjhus-komplekset er næsten en »by-i-byen« med sine små boliger og brostensbelagte gader, fortæller lektor fra Arkitektskolen i Aarhus. Foto: Cecilie Bisgaard

»Der er en stemning og atmosfære der. Der er noget at bygge videre på. Noget man kan opdatere. Tøjhusets bygninger er fredede, men efter min mening burde det være muligt at bygge til, hvis der er plads til det, og hvis man baserer det på den karakter, som det eksisterende kulturmiljø allerede har. Jeg håber, at det i fremtiden bliver en endnu mere levende bydel. Jeg ville da personligt gerne selv bo der, hvis det fik lov til at udvikle sig på den måde.«

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Tøjhuset som kulturmiljø

Her er et uddrag af det, der står om Tøjhuset og Tøjhushaven i bogen ’Kulturmiljø’:
”Tøjhuset er opført mellem 1800 og 1805. Nørre Jyllands Tøjhus er et sjældent harmonisk nyklassicistisk anlæg tegnet af arkitekt Anders Kruuse. Bygningerne er i gule teglsten på granitsokkel med røde tegltage og hvidkalkede gesimser. De mange funktionsbygninger som arsenal, krudthus, vognlade, officersboliger med videre fortæller tydeligt om Tøjhusets militære historie.”
”Tøjhusets bygninger kan opleves i den oprindelige arkitektoniske stil og materialeholdning samt en stor grad af sammenhæng i belægninger, gårdrum og tilknytning med Tøjhushaven. Tøjhuset er en af de mest helstøbte arkitektoniske helheder i Randers.”

Det er allerede nu muligt at bo i Tøjhus-komplekset. En del af de mindre bygninger, der tidligere har været brugt til for eksempel kontorer, er allerede lavet om til boliger. Det fortæller viceværten på stedet.

Han bekræfter, at der lige nu er 1.600 kvadratmeter, der står tomme. Hovedbygningen bliver nemlig ikke brugt. Og så understreger han, at alle, der er nysgerrige, er velkomne til at gå rundt i Tøjhus-komplekset. Derfra er der adgang til Tøjhushaven – så det er ikke et lukket land, hvis du selv vil opleve kulturmiljøet.

»En fod i fremtiden«

Kulturmiljø-projektet er et af de største forskningsprojekter, der nogensinde har været på Arkitektskolen. Men hvorfor har de overhovedet gennemført det?

»Det handler ikke alene om, at bygninger skal bevares – det skal de måske også – men det handler om de steder, hvor vi bor og færdes. Det handler om at puste nyt liv i stederne og få en masse sjæl forærende. Det gør du ikke, når du bygger nyt,« forklarer Simon Ostenfeld Pedersen.

Artiklen fortsætter under billedet

Bygningerne rummede forskellige ting i sin militære tid. I dag er gamle kontorer og officerboliger omdannet til lejeboliger. Foto: Cecilie Bisgaard

Genbrug og bæredygtighed er nemlig en stor del af projektet. Ifølge lektoren står byggeriet for 35 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark.

»Så vi er nødt til at lade være med at rive ned for at bygge nyt. Vi er nødt til at genbruge og transformere de bygninger, vi har – finde ud af, hvordan vi kan bygge videre, så vores bygninger altid står med en fod i fortiden og en fod i fremtiden. Fortiden skal ikke være en klods om benet. Det skal være noget, man udvikler og arbejder videre med dynamisk,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Hovedbygningen på 1.600 kvadratmeter står lige nu tom. Bagved den er en række mindre bygninger omdannet til boliger. Foto: Cecilie Bisgaard

Han kommer hurtigt med et eksempel på et byggeri, hvor man ikke har udnyttet kulturmiljøet og de eksisterende bygninger.

»Byggeriet af Ceres-byen i Aarhus er ikke bare kulsort, fordi man har revet det hele ned og kun genbrugt en facade. Det virker næsten som en hån at kalde det Ceres-byen, for der er ikke noget tilbage af det gamle Ceres. Det står bare det samme sted. Området har måttet bygge sin egen atmosfære. Den fik ikke noget forærende fra de gamle bygninger,« siger Simon Ostenfeld Pedersen.

Tøjhus-komplekset er næsten en »by-i-byen« med sine små boliger og brostensbelagte gader, fortæller lektor fra Arkitektskolen i Aarhus. Foto: Cecilie Bisgaard
Det er en del boliger i forskellige størrelser i Tøjhus-komplekset. Foto: Cecilie Bisgaard
Der er stadig elementer i Tøjhus-komplekset, der minder de forbigående om, hvad det engang var for et område. Foto: Cecilie Bisgaard