Forskønnelsen af Storegade i Randers er nu på plads, og gågaden skal i fremtiden tiltrække endnu flere mennesker. Det bliver markeret med fest og musik i Storegade på lørdag mellem klokken 13 og 22. Allerede i 2013 tog Randers Byråd beslutning om at starte en forskønnelse af Storegade med ny belægning og byinventar. Arbejdet med at renovere gaden har været i gang helt indtil slutningen af juni.