Nu kan man være med til at eksperimentere, når der er Naturvidenskabsfestival på Randers Bibliotek
 
Der er Naturvidenskabsfestival i næste uge, og det betyder, at man kan komme på biblioteket og være med til at lave spændende eksperimenter eller se elever fra HTX lave endnu vildere – og lidt farlige – eksperimenter.
Temaet for årets Naturvidenskabsfestival er Vidunderlige Vilde Verden, og man kan lære en hel masse om, hvordan verdenen hænger sammen i løbet af festivalen.
Onsdag 23. september får Randers Bibliotek besøg fra HTX, når eleverne kommer og laver spændende forsøg i børnebiblioteket og står klar til at få en snak og svare på spørgsmål. Og både mandag, tirsdag og torsdag mellem kl. 15 og 16 kan man selv være med til at lave eksperimenter med isterninger, farver, krydderier og balloner ved det blå bord i børnebiblioteket.