Grenå var i weekenden ramme for DM i indefodbold i Grenå Idrætscenter. Her dystede firmahold fra hele landet, og det blev et tilløbstykke på tilskuersiden. Næsten 1600 tilskuere fulgte stævnet fra start lørdag, til finale-afslutningen søndag. Bedste lokale hold fra Grafik ID i Auning, endte på en samlet 5. plads. Danmarksmester blev firmaholdet fra Holger Danske Flytteforretning fra Sjælland. DM i indefodbold er tilbage i Grenå til næste år.