Randers Kommune opfordrer nu borgere til at henvende sig, hvis de på et tidspunkt har fået standset deres sygedagpenge, før de modtog en afgørelse fra kommunen. Er det tilfældet, vil kommunen nemlig genoptage sagen, da borgeren kan have penge til gode. Formanden for beskæftigelsesudvalget, Christian Boldsen, siger i en pressemeddelelse at kommunen ikke ved hvor mange sager det kan dreje sig om, blot at det er rigtigt mange sager. Kommunen vil annoncere om sagen i lokale medier, ligesom der sendes et orienteringsbrev til a-kasserne.