Randers Kommune har i dag haft travlt med at åbne brevstemmer til kommunalvalget. I alt 2540 vælgere har nemlig brevstemt, og det er nogle flere end ved sidste kommunalvalg i 2013, hvor 2189 brevstemte.

Kommunalvalget finder sted i morgen, og her har de resterende af de i alt 77.678 stemmeberettigede vælgere i Randers Kommune mulighed for at stemme. Valgstederne åbner klokken 08.00 og har åbent frem til kl. 20.00.