Det ser bedre ud med praktikpladssituationen i Randers Kommune.
Det viser tal som Beskæftigelsesudvalget får fremlagt i dag.
Fra februar sidste år til januar i år er der i Randers Kommune indgået 984 uddannelsesaftaler.
Det er en stigning på 5% sammenlignet med de 12 foregående måneder.
I slutningen af januar søgte 90 elever i Randers Kommune praktikplads.
Det er et fald på 39%, og der er således færre unge, der mangler en praktikplads sammenlignet med tidligere.