Efter et tilsynsbesøg i november 2018 har Datatilsynet nu tilsendt Randers Kommune en afgørelse, hvor der udtales alvorlig kritik af kommunen.

Det sker, fordi kommunen på tidspunktet for besøget ikke havde indgået såkaldte databehandleraftale for alle systemer, som behandler personoplysninger, ligesom aftalernes indhold og opfølgningen på disse ikke i alle tilfælde levede op til reglerne.

De manglende databehandleraftaler er efterfølgende kommet på plads, og der er ikke sket læk af borgernes data, oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.