I Randers vækker et projekt med borgerguider opsigt.
17 borgere er blevet uddannet til at holde foredrag og give personlig sparring om autisme, hjerneskade og udviklingshæmning. Initiativet er et led i Randers Kommunes strategi om borgerinddragelse.
Projektleder Gitte Lopdrup siger, at projektet har megen bevågenhed fra andre kommuner, fra forskere og Socialstyrelsen.
Uddannelsen af borgerguider er den første af sin slags i Danmark og er udviklet med inspiration fra psykiatrien.