En højreradikal forening har forståelse for weekendens hadforbrydelser rettet mod jøder i Randers, Aarhus, Silkeborg og andre steder i landet.
Det skete på 81-årsdagen for Krystalnatten.
Landet over har politikere, foreninger og borgere taget skarpt afstand til hadforbrydelserne.
Men det gør Den Nordiske Modstandsbevægelse – Nordfront – langt fra:
– Jødisk infiltration i samfundet er yderst skadelig. Vi har forståelse for, at personer skaber opmærksomhed omkring dette, siger såkaldt redechef i foreningen, Jacob Vullum Andersen, til TV2 Østjylland.
Politiet efterforsker weekendens sager bredt, men har endnu ingen konkrete mistænkte.