En mand formåede at komme i detentionen på politigården i Randers to gange indenfor samme døgn.
Manden, der er 31 år, blev anholdt første gang i går eftermiddag på et værested i Randers, da han var i besiddelse af en kniv.
Han blev løsladt i aftes, men klokken 5 i morges var den så gal igen.
Her blev han anholdt efter at være brudt ind i en lejlighed i Bjellerupparken i Randers.
Og endnu engang var endestationen detentionen.