Klima i krise - Den ultimative samfundsrevolution
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Vores CO2-forurening er skabt gennem forbrug og den udvikler menneskeskabte katastrofer. CO2 er forurening af den allerfarligste slags.
Den er global og den ødelægger livet i havene, vores natur og den slår små og store dyr, incl. mennesker, ihjel overalt på kloden. CO2-forureningen kommer fra minedrift, transport, forarbejdning af varer, og energi og den fortsættes og øges, fordi der er penge i det. Jo mere produktion, jo mere salg, jo større indtægt til producenterne og jo mere CO2-forurening.
Og det hele bliver bare værre og værre. I 2010 skrev Information, at året kunne blive et af de tre varmeste år registreret. I 2014 skrev Ingeniøren, at året ville blive det varmeste år nogen sinde registreret. I 2015 skrev FN, at året med stor sandsynlighed blev det varmeste år nogen sinde registreret.
Samtidig noterer de sig, at vi nu passerer vi 1 grad i temperaturstigning af de 1,5 grader der er det absolutte maksimum. Lige nu tegner det til, at 2023 kan blive det varmeste år nogen sinde målt og at vi passerer 1,5 grader, i hvert fald midlertidigt. Fortsætter det sådan vil temperaturstigningen om kun 75 år være 3,4 grader og det skal man ikke tage let på. Se bare, hvad der allerede sker med de nuværende stigninger. Er du ung, er det dine børn, du skal kæmpe for nu.
Er du lidt ældre, skal du kæmpe for dine børnebørn og er du endnu ældre, skal du kæmpe for dine oldebørn. Det er ikke DIN skyld, at situationen er, Som den er. Den er skabt af meget rige menneskers grådighed og løfter til deres politiske medløbere om genvalg, hvis de kaster glimmer og perler til deres vælgere. Husk det, næste gang du står i en stemmeboks. Uden politikernes velvilje kunne forureningen ikke fortsætte.
Du skal IKKE regne med regeringen. Mette Frederiksen har været ude med trusler, hvis vi ikke kører samfundet i regeringens vision og medlem af regeringen, Kåre Dybvad Bek skriver i en netop udkommet bog, at vi bliver dårligere mennesker, hvis vi ikke er på en arbejdsplads. Han anser det for en farlig tendens, at nogle hellere vil dyrke en køkkenhave end være på arbejde. Produktion fremfor alt. Der er bekymring for, at tendensen med, at man lægger sit liv om, så der bliver plads til reel livskvalitet og mindre arbejde vinder frem. Flere og flere mennesker afskriver sig et højt forbrug i bytte for mere tid med børnene og en roligere hverdag. Breder det sig, vil regeringen blive tvunget til at afskrive den rå kapitalisme og det er en skrækvision for den. Lige nu forgyldes mennesker for enden af forsyningskæderne ofte med lempelige vilkår, så skatten minimeres.
Sænkes statens indtægter, må den hente sine indtægter i korrekte virksomhedsskatter og så kan værdien af vores arbejde bruges til fælles glæde i samfundet. Det er det jeg kalder demokratisk kapitalisme og det er første skridt på vejen til et CO2-frit samfund. Der er en massiv kampagne der skal få os til at tro, at vi næsten ikke leder CO2 ud, men faktisk er vi en af de allermest forurenende nationer, som jeg påviste i en tidligere tekst. Og CO2 er jo ikke bare et ord. Det er en betegnelse for en livsfarlig, verdensomspændende forurening. Hos os vil det f.eks. betyde mange flere og større stormfloder, store oversvømmelser fra regn og stigende grundvand. Næsten en halv million boliger har allerede nu under en meter til grundvandet.
På Skødshoved har vi kun badestrand ved lavvande nu og storme og vandstigninger kan true bebyggelser overalt på Syddjurs´ kyster i de kommende årtier. Vi står altså overfor store ændringer i vores natur. Vi kan lade være med at gøre noget ved det og en dag står vi måske ud af sengen og står i vand til knæene. Det har ingen af os lyst til. Spørg bare alle dem, der har prøvet det, hvad de synes om det. Vi kan også vælge at handle. På mange måder er det for sent, men vi behøver ikke at udsætte os selv for alle de ting, som vi har medvirket til, at andre mennesker har oplevet og vi har klimavidenskabens ord for, at det nytter at handle. Hvordan kommer samfundet til at se ud uden aktiv hjælp fra os? Det vil vist kunne besvares ret let: kaos. Som vandene stiger, stormene tager til, hedebølgerne gør os ukampdygtige og fødevaremanglen bliver markant, vil mindre grupper finde sammen og resten vil blive efterladt til en hård kamp, hvor de svageste bukker under.
Men lige nu er Danmark altså et velordnet samfund med stærke kommunikationslinjer og, da vi allerede ved, hvad der venter os, kan vi forberede os på det. Vores store problem er, at regeringen virker stålsat på at bevare den førte, stærkt klimaforstyrrende linje. Man vil gerne have klimakamp, men det må ikke kunne genere industrien og dens vækst og da de to ting er forbundne svinder klimakampen ind til hensigtserklæringer. Vi mister en enestående mulighed for at være proaktive og det vrimler ellers med eksempler på samfund der intet gjorde for at forberede sig, inden de blev ramt. Når stormene tager til, oversvømmelserne bliver større, hedebølgerne mere langvarige og måske også endnu varmere og tørken breder sig, skulle vi gerne stadig have et sammenhængende samfund der kan håndtere disse problemer. Under tilpasningen, som vi burde kunne gennemføre på 10 år, vil vi se en del konkurser og se nye virksomheder komme op. Det omfattende vareudbud, vi har i dag vil efterhånden svinde ind, men vi mangler ingenting, når tilpasningen er færdig.
Til en vis grad kan butiksejere i nødlidende byer som Ebeltoft og Grenå finde deres redning i en omstilling af deres butikker. CO2-besparelser, varecirkulation og lokal produktion kan blive vigtige elementer i konkurrencen om kundernes gunst. Prøv at se danske film fra 60-erne og 70-erne. Læg især mærke til omgivelserne. Hvordan ser gaderne og husene ud? Hvordan er folk klædt? Hvilke møbler er der i husene og i lejlighederne. Det er samtidsbilleder fra den tid, hvor CO2-udledningen stadig var nogen lunde under kontrol. Læg dertil mange smarte løsninger, der er kommet til i mellemtiden og dertil også vores vindmøller. Hvis samfundet skal være klimaneutralt, må vi højest bruge 18 millioner tons CO2 om året og det kan vi sagtens klare os med, når vi også lægger forureningsfrie energikilder til. Desuden er der intet i vejen for, at man kan bygge et anlæg som Clime Works på Island i Danmark.
Vi skulle gerne have et overskud på vores CO2-konto, vi skylder meget væk til atmosfæren. Vi har også en natur og en fauna der i den grad trænger til kærlig behandling fra os mennesker eller til, i det mindste, at være i fred for os. Prøv at lægge et budget kun med nødvendigheder! Kan familien skære en halv eller måske en hel indtægt ud? Kan bilen egentlig godt undværes? Nogle ting bliver måske lidt mere besværlige, men KAN den undværes? Hvordan med tøj? Fornyer du garderoben jævnligt? Hvad med ferieturen? Foregår den med fly sydpå? Hvorfor ikke erstatte den med et kroophold eller en cykelferie til campingpladser? I det hele taget skal vi lære at tænke ”har brug for” i stedet for ”har lyst til”.
Du vil måske opdage, at en stor del af dit forbrug består af vaner, fremfor af behov. DIN gevinst er, at du kan få tid til ting, altså ting, du kan fordybe dig i. Dertil kommer, at du bidrager til at skrue ned for industriens skorstene til gavn for dig selv, din familie og alle os andre, men især til gavn for vores børn. Det skal nok gå alt sammen. VI KAN GODT! Dette er det tredje af tre debatindlæg om den danske klimakamp.
Det, vi gør her i Danmark, er enormt kynisk og ødelæggende. Ingen af os ønsker et mere voldsomt og uforudsigeligt klima og ingen af os føler glæde ved at forgylde en lille gruppe producenter Du må meget gerne sprede din viden. Det er ikke nok at føre klimakamp på Djursland.«