Sin titel som cykelambassadør vil han blandt andet bruge til at være rollemodel for andre unge og medvirke til, at endnu flere børn og unge vil satse på cykelsporten og melde sig ind i Randers Cykleklub.”Det er fedt at cykle og få brændt noget krudt af, når man suser af sted med høj fart”, siger Mads Würtz Schmidt.Han håber, at han ved at deltage i nogle aktiviteter og kampagner i Randers kan få randrusianerne til at interessere sig mere for cykling og på denne måde også få folk til at cykle mere. ”Det er spændende at deltage i cykelaktiviteter, hvor jeg kan komme i dialog med mange forskellige folk. Jeg vil gerne være med til at sprede budskabet om at cykling er sjovt og sundt, så endnu flere tramper i pedalerne på arbejde og lader bilen stå”, udtaler Mads Würtz Schmidt.Mads cykler dog ikke ret meget selv til daglig, da han træner meget på sin cykel i klubregi. Derfor foregår turen til skole hver dag som regel på gå-ben.