Der skete i går sidst på eftermiddagen et trafikuheld ved Hammel. Uheldet skete klokken 17, da en 39-årig mand fra Brabrand kørte ad Pøt Møllevej ud på Frijsenborgvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Det resulterede i et sammenstød med en bil, ført af en 24-årig mand fra Viborg. Tre personer blev ifølge politiet kørt til skadestuen med nakkesmerter.Uheldet medførte at vejen måtte spærres i godt en time til der var ryddet op.