Knap halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har måttet sige nej til ordrer.Årsagen er ifølge en ny undersøgelse medarbejdernes manglende kompetencer.Men samtidig er kun hver fjerde virksomhed i gang med at efteruddanne medarbejdere.Det er især de større vækstorienterede virksomheder, der er bedst med, når det gælder efteruddannelse.Virksomhederne har dog mulighed for at få råd og vejledning om efter- og videreuddannelse af medarbejdere, via KOMPETENCEmidt, og det håber regionen at flere i fremtiden vil benytte sig af.