Nedturen fortsætter hos Molslinien. Det seneste år er aktiekursen faldet med hele 67 procent.Torsdag fremlægger selskabet sit kvartalsregnskab, som blandt andet omfatter en juli måned med elendige trafiktal for færger over hele landet.Direktør Søren Jespersen siger til Jyllands-Posten, at afskedigelser ikke kan udelukkes i kølvandet på regnskabstallene.Og der er ikke megen hjælp at hente i ejerkredsen, hvor fire ud af fem hovedaktionærere selv er i store problemer.Molslinien har i tre år i træk haft underskud, og ifølge en af hovedaktionærerne Clipper Ferry Invest’s direktør Per Gullestrup afhænger rederiets fremtid af, at man dropper ruten mellem Ebeltoft og Odden.