‘Kys frøerne’ spreder sig ud over det meste af Jylland. Nu viser det sig, at der også kom en frø til Uldum Højskole mellem Tørring og Horsens.

Af Kian Johansen

Så gik vi på Din Avis lige og troede, at vi ledte efter 150 frøer. Hvad sker der så?

Først kom der to ekstra frøer til, og nu viser det sig, at frø nummer 153 har befundet sig i en have ved Uldum Højskole mellem Tørring og Horsens siden 2004.

Læseren Herdis Ernebjerg tog et billede af frøen og sendte det til os, og vi tog en snak med forstander Kurt Willumsen.

I 2004 havde højskolen en elev, der hed Kenneth. Det viser sig, at han er søn til Flemming Knudsen, den daværende direktør for Fårup Beton, der støbte betonfrøerne i sin tid. Der må have stået en ekstra på fabrikken, efter ’Kys Frøen’ fandt sted i 2003.

Frø blandt mindestene

»Den her unge mand får så den idé, at når der kan stå spændende frøer, der er udsmykket af kunstnere, i Randers, så kan der også stå en betonfrø på vores højskole,« fortæller forstanderen.

På Uldum Højskole, der næste år fylder 175 år, står der en masse gamle mindesten fra historisk tid. Så Kenneth og kammeraterne menter da, at en frø ville pynte gevaldigt. De skulle nok male den.

»Min far har den her betonfrø, fordi der var et kunstprojekt i Randers, og han har lovet, at han gerne vil køre den her ned til os, hvis vi må udsmykke den og have den stående et eller andet sted i haven,« genfortæller Kurt Willumsen fra samtalen med Kenneth.

»Helt ærligt, så blev det sådan noget makværk, og den stod derude i haven og var ikke særlig køn et stykke tid. Og så havde vi en pedel, der tænkte, at hvis vi skal have en frø, så skal det sgu også ligne en frø. Og så malede han frøen om til en frø, som vi så har haft sjov med – især på vores familiekurser.«

Flyttet med gaffeltruck

»Der er jo noget med frøer, ikke? Noget med at kysse frøen. Der er et eller andet magisk ved frøer, tror jeg. Det er det, der har gjort, at den har levet sit eget liv her hos os. Den har været et frisk pust i en have fyldt med mindesten og vores elever har altid følt sig draget af den,« fortæller Kurt Willumsen.

»Vi har flere gange overvejet, om ikke det var ved at være tid til, at den der frø skulle på pension et eller andet sted eller i en eller anden knusemaskine, men vi har ikke fået gjort alvor af det endnu. Så nu står den stadig derude. Den er blevet flyttet rundt på nogle gange med en gaffeltruk, og den holder fint. Der er ikke nogen tegn på, at den er blevet opløst, men nu har den trods alt stået der i næsten 20 år,« afslutter forstanderen.