Nu gentager Vinhuset Randers succesen med Randers Portvinsfestival. Det skriver Vinhuset i en pressemeddelelse.

Det bliver lørdag 14. oktober, at arrangementet løber af stablen, og det kommer til at foregå i Fritidscentret.

I løbet af to timer får man mulighed for at smage omkring 60 forskellige portvine fra de lækreste portvinshuse. Blandt de deltagende leverandører er der både gengangere fra sidste festival og nye leverandører, der gerne vil vise, hvad de formår i portvinens kunst.

Festivalen åbner desuden op for kategorien ’fortified wine’, der minder om portvin, men som ikke må kaldes dette, da det ikke kommer fra Portugal. Der vil også være blive mulighed for at prøve hvid- og rødvine fra Portugal, som enkelte producenter tager med på festivalen.

Billetter til portvinsfestivalen kan købes på www.billetto.dk.

sra