Enigt byråd bestiller ny undersøgelse af den plastiske ler i Dronningborg, som skabte jordskreddet ved Ølst.
Plastisk ler er uberegnelig.
Det har historien vist. De fleste kender sagen om jordskreddet ved lergraven i Ølst, hvor man hældte tonsvis af jord ovenpå ler, der slap det som et stykke vådt sæbe og skabte en kæmpe miljøkatastrofe.
Netop det fyldte meget under januars byrådsmøde, hvor samtlige byrødder stemte for at bestille en geoteknisk undersøgelse mere af jordbunden i Dronningborg. Den skal supplere den nuværende rapport fra Cowi, hvor alt tilsyneladende er godt i forhold til at bygge en ringvej og en vold meget tæt på en bræmme af plastisk ler.
Leret i undergrunden stammer fra istiden og løber i en lige linje fra Dronningborg under fjorden til Ølst, hvor der for millioner af år siden blev skabt en bakke. Så der er tale om den samme slags ler.
Det påpeger Ole Bjørslev Nielsen, der er lektor emeritus på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
»Man vil jo lægge en kæmpe belastning oven på det plastiske ler i Dronningborg, med en vold der er ni meter høj, en vold der hælder, og som også kan blive vandmættet som i Ølst. Det er jo at bede om at få problemer, for det risikerer at klaske sammen,« har han tidligere fortalt til Din Avis.
Ler giver sprækker
Og beboerne i Rismøllekvarteret er meget bekymrede for den nuværende planlagte linjeføring af en ny ringvej meget tæt på deres boliger, især fordi en gasledning, der blev gravet ned for årtier siden i den samme ler, gav sprækker og fik flere huse til at revne.
Det fik Peter Møller Kjeldsen fra Østbroen til at foreslå, at man igen fandt forslag til nye mulige linjeføringer, der alle skal gå meget langt uden om den eksisterende bebyggelse, den plastiske ler og de stejle skrænter i området, for helt at udelukke overraskelser med den plastiske ler i området.
Det forslag blev forkastet med 11 stemmer for og 20 stemmer imod. For stemte Østbroen, Dansk Folkeparti, Beboerlisten, Enhedslisten, Velfærdslisten, Socialistisk Folkeparti, Christian Boldsen (C), Henriette Malland (UP), Lars Axel Nielsen (UP) og Bo Ratz (UP).
Til gengæld kunne alle stemme for borgmester Torben Hansens modforslag, nemlig at bestille endnu en geoteknisk rapport og præsentere den ved et borgermøde.
Omvej, flagermus og no-go
Men debatten var alligevel lang og intens.
Steen Bundgaard (S): »Peter Kjeldsens forslag om at lave en anden linjeføring så langt ude, som det, jeg tror, der bliver foreslået, det kan vi ikke støtte i socialdemokratiet, for det er simpelthen en omvej. Vi havde jo også en anden linjeføring på et tidspunkt, hvor det desværre kom en flagermus i vejen. Og i den sammenhæng her kan man jo sagtens lave en anden linjeføring på et andet tidspunkt. Men en lang linjeføring bagom, det er no-go, for det vil folk ikke.«
Det fik løsgænger Bo Ratz til mikrofonen: »Lad nu være med at kalde det en omvej. En omvej er kun en omvej, hvis den er langsommere. Hvis den er hurtigere, så er det ikke nogen omvej.«
Peter Møller Kjeldsen fra Østbroen supplerede:
»Det er jo sådan, at meget af den tid, man bruger på at komme på en ringvej, er i begyndelsen og slutningen af vejen. Hvis man kører med 70 km i timen, så tager det ca. 5 sekunder at komme op på 100 meter. Så hvis ringvejen er en kilometer længere, så er det et minut eller to, vi snakker om. Hvis alternativet er at sidde i kø, på for eksempel Dronningborg Boulevard, så tror jeg ikke, at der er mange, der vil undlade at køre et minut ekstra, hvis vi kommer der til.”
Christian Boldsen (C) brugte den joviale tone: »Jeg må sige, at jeg er en glad mand i dag. Jeg føler, at vi er kommet et skridt nærmere den rigtige løsning. Et slag er vundet, men ikke selve krigen endnu. Det konservative kan støtte borgmesterens forslag. Og så vil jeg jo sige, at jeg er stadigvæk optimist, for jeg har tre flagermus derhjemme. Tak.«
