Brandvæsenet rykkede i går talstærkt ud til en brand i en lade i Balle nær Mørke på Djursland. Branden opstod i følge indsatsleder Jan Rytter fra Brand og Redning Djursland sidst på eftermiddagen.Halvdelen af laden var fyldt op med bigballer og brandfolkene kæmpede en hård kamp for at forhindre branden i at brede sig til en bygning kun 20 meter væk.Arbejdet med at slukke branden var så omfattende, at det involverede slukningskøretøjer fra Rønde, Hornslet, Kolind og Grenaa.