Det var et større skænderi, spiritus og et slagsmål, der i aftes førte til, at en 49-årig kvinde fra Randers nu er sigtet for forsøg på manddrab.Den 49-årige greb nemlig på et tidspunkt en køkkenkniv og stak den i maven på den anden kvinde, der er 42 år og ligeledes fra Randers.Det skete på værestedet Perron 4 i Jernbanegade.Knivstikket betegnes af politiet som meget farligt og den 42-årige kvinde er fortsat indlagt men er ikke i livsfare.Ingen af kvinderne bor på værestedet, men har deres gang der.