Eftermiddagskoncerten er arrangeret af Kammermusikforeningen Brage og henvender sig til alle, der er vilde med tango. Camerata Virtuosi bringer med sit orkestrale arrangement et frisk pust til den traditionelle tango, som er karakteriseret af et lidenskabeligt sprog, fuld af sensualitet og melankoli.”Ved koncerten, der er dedikeret til den argentinske tango og dens udvikling, vil vi hylde de to store komponist-personligheder Carlos Gardel og Astor Piazzolla,” fortæller leder af Camerata Virtuosi, Joaquin Palomares, som er en af Spaniens førende violinister.Carlos Gardel (1890-1935) anses for kongen af den traditionelle og populære argentinske tango. Han skabte mange udødelige sange, blandt andet ”El dia en que me quieras”, ”Volver” og ”Melodia de Arrabal”, ofte til tekster af sin nære ven A. Lepera.Astor Piazzolla (1921-1992) repræsenter udviklingen fra den traditionelle til den moderne tango. Piazzolla har beriget tangoen ved at blande den klassiske tangos form med indflydelse fra jazz og sin egen fantasi og personlighed.