En 26-årig mand blev lidt efter kl. 21 i aftes opsøgt på sin bopæl i Nimtofte af en 32-årig mand fra Skanderborg samt en 28-årig mand.De opsøgte den 26-årige i forbindelse med manglende betaling af en bil, som de indbyrdes havde handlet. Den 26-årige mand åbnede døren og fremviste et oversavet jagtgevær og truede med at skyde de 2 mænd.De 2 mænd fortrak fra stedet og alarmerede derefter politiet.Østjyllands Politi kunne i den forbindelse anholde den 26-årige mand på bopælen og de foretog ransagning, hvor det oversavede jagtgevær samt ammunition blev fundet.Den 26-årige mand fremstilles i Grundlovsforhør ved Retten i Randers i dag – sigtet for overtrædelse af våbenloven samt trusler på livet.