På tirsdag sætter Norddjurs Kommune repræsentanter for Grenaas erhvervs-, forenings- og kulturliv samt uddannelsesinstitutioner stævne til dialog og fælles ideudveksling om Grenaas fremtid.Baggrunden for workshoppen er, at Norddjurs Kommune har brug for byens ideer og ønsker til de aktuelle planlægningsopgaver. Samtidig har flere af byens erhvervsdrivende, foreninger og borgere allerede et stykke tid efterlyst en tværgående dialog om byens fremtid.