Konkrete ulykker og for høj hastighed på tre veje i Randers Kommune fører nu til trafikforbedringer. Det drejer sig om Gørrilds Allé i Randers, som får indsnævringer og busvenlige bump for at sænke hastigheden på strækningen. Og i Nørbæk kommer der ligeledes indsnævringer på Fårupvej og Hviddingvej. De to trafiksaneringsprojekter koster tilsammen én million kroner. Randers Kommune modtager hvert år mange forslag fra borgerne om trafiksaneringer, men kan ikke opfylde alle ønsker