Det kan godt være, at de fleste østjyder er godt og grundigt trætte af sommervejret, men for de østjyske kornavlere har sommeren været noget nær ideel, hvad angår blandingen af sol og regn. Allerede i næste uge forventer de første kornavlere at kunne begynde høsten af vintersæden, og ikke blot ser det ud til, at høsten bliver et godt stykke over normalen. Priserne er også steget med helt op til 150 procent i forhold til sidste år. Så konklusionen må være, at intet er så skidt, at det ikke er godt for nogen.